Min chef ringede ”kan du ikke tage til England og fotografere et fly?” Og sådan endte det med, jeg lige pludselig sad på en 11 timers rejse til en lille lufthavn sydpå i England

Jeg ankom inden det blev mørkt, så jeg kunne se fly og location, inden jeg skulle fotografere næste dag. Det gav mig da et sug i maven at se sådan et luksusfly og tanken om JEG skulle fotografere det, gav dobbeltsug.

Rengøringsholdet var i fuld sving med at gøre flyet rent til mig fra morgenstunden. Dette er med 2 sekunders lukketid

Jeg lagde ud med at fotografere flyet indenfor, mens de gjorde det rent udenfor. Om det er gjort korrekt, aner faktisk overhovedet ikke, men med det bedste jeg har lært, så fik jeg da noget med hjem.

Deres rengøring fik flyet til at gynge, så det må være første gang, jeg har formået at blive transport syg i et transportmiddel, der holdte stille.

Jeg har aldrig sat mine fødder i andet rute- og charterfly. Men tænker en dag, så må jeg da med på en tur og dokumentere et flyvende fly! Skal vist lige snakke med chefen 😉

Efter jeg havde fotograferet flyet indenfor, samt rengøringsfolket, så kom logofolket.

Forventninger vs virkelighed

Dagene op til turen havde ”de” lovet lidt sol med lette skyer, så jeg var ret fortrøstningsfuld. Derudover havde jeg spottet en form for lang bane (der ikke var en landingsbane) ud på Google Maps, hvor jeg gerne ville have flyet ud på.

MEN nogle gange rammer virkeligheden!

Endelig med en del forsinkelse, kunne flyet komme med udenfor, MEN jeg måtte ikke komme over på det sted, jeg havde udset på kortet, da flyet ikke måtte komme længere end LIIIIGE udenfor hangaren.

Så tænkte jeg ”Hey, jeg tog fornylig nogle billeder af nogle heste i en døråbning, måske jeg kan bruge den idé/teknik til flyet i hangaren” Og sådan blev dette billede taget med inspiration fra et hestebillede.

Med inspiration fra nogle hestebilleder skabte jeg dette billede af flyet i hangaren og selvfølgelig lå jeg ned!

Det var mørkt, rigtig moody og ”lige-mig-vejr”, så det endte med billeder lige i min ånd 😉

Her er et galleri med lidt billeder af flyet udenfor.
Hele fotosessionen endte i meget tunge dråber, heldigvis nåede jeg at få noget i hus.

Billedserien af flyet udenfor endte i sort/hvid, hvilket jeg normalt aldrig arbejder med. Men jeg synes det passede så godt til denne serie.

Det var lige en lille historie om hvordan jeg havde en lidt anderledes fotoopgave, kom lidt på glatis, men alligevel kom hjem med noget til chefen.

Update: jeg er blevet spurgt hvilket udstyr, jeg har brugt, så det skal I da vide:

  • Canon 5D mark3,
  • Canon 24-105mm ef f4l is usm
  • Samyang 14mm f2.8
  • Canon 100-400mm ef f4.5-5.6l is usm mkii