Det var med bankende hjerte, jeg gik ind i klassen og alle sad klar og alle øjne var på mig. HEJ råbte jeg og fik et kæmpe hej tilbage. Man kunne mærke de var spændte. Og de havde fået læst mine bøger højt i går. Så de vidste hvem jeg var.
Nu har jeg holdt mange foredrag til voksne. Og jeg elsker at fortælle og dele mine oplevelser. I børneforedraget går jeg lidt anderledes til den, og der er en del med dyr og naturen.
Hvad har jeg med i foredraget:
Jeg viser dem lige kort, at jeg solgte alt og flyttede ind i Bumle, som er ham der er med i mine børnebøger. Så viser jeg billeder af Hugo indeni, som er den bil jeg bor i nu. Derefter gennemgår jeg de praktiske ting for at mit hjem fungerer med solceller, gas, vand, tømning og toilettet.
Nu er det praktiske på plads, så jeg tager dem med på eventyr. Det bliver en masse oplevelser, der ikke er med i bøgerne, så de føler de får noget nyt og ekstra. Jeg viser og fortæller en del om Island, da der er så mange seje ting deroppe, så som det sorte lava sand, vandfald, gletscher og gletscher lagunen, vulkan krater og jeg viser vulkanen, der var i udbrud sidste år, jeg var der og fløj derud med mine drone.
Jeg fortæller også om hvordan børn og voksne hjælper/redder søpapegøje unger ca. 3 uger om året på vestmannaøerne (Vestmannaeyjar er en øgruppe af vulkansk oprindelse syd for Island).
Jeg tager dem med til Slovenien, hvor jeg så bjørne ude bjergene, hvor jeg ingen internet havde. Men jeg viser dem også dyr fra Danmark. Bl.a. bæverne og kronvildt i Klosterheden, samt ræveunger og elge i Lille Vildmose.
Lidt skærmdump fra mine slides 🙂
Jeg viser dem hvordan jeg klæder mig i camouflagetøj og gemmer mig i naturen. Man kan nemlig opleve meget, hvis man sidder stille og ikke siger noget.
Jeg fortæller lidt om hvordan mine børnebøger blev til og hvordan Illustratoren tegnede ud fra mine billeder. Så de ser nogle rigtige billeder sammen med illustrationerne.
Vi sluttede af med, at jeg fortalte om de mikroeventyr, man kunne få oplevelser i sin egen have, i parken i nærheden, i skoven eller ved vandet. Jeg vil gerne, at de ved, jeg også nyder de små eventyr i hverdagen og man kan se meget udenfor i naturen.
Da foredraget var ovre, så spurgte jeg dem, som de ville med ud og se Hugo – der kom et kæmpe JAAAA 😊
De stod pænt og ventede på en række, da jeg kom ud til Hugo. Der kom 6 børn ind af gangen. Læren havde inden da sagt til dem, at de skulle være stille og rolige og huske på det var mit hjem og have respekt for Hugo og mig. Og det gik så fint og godt. Det var hyggeligt. Jeg fik så mange skønne spørgsmål.
- Kører du altid alene?
- Hvad laver du mest af mad?
- Hvor er dit TV (Jeg har ikke noget)
- Er det dine børn? (Billeder jeg har hængende af mine niecer på en låge)
- Hvad hedder de?
- Er dine blomster ægte?
- Har du selv skudt det dyr? (Har en opsats, som en af mine venner har givet mig)
- Er det nemt at parkere sådan en stor bil?
- Osv. 🙂
Jeg kunne også at høre, de synes, det var fedt at jeg boede sådan som jeg gør. Og kunne høre flere sige, at det gad de godt. Så måske vi har nogle fremtidge autocampister her?! 🙂
Og jeg fik mange fortællinger fra nogle der havde bedsteforældre med autocamper, og nogle sov ude og andre havde været på ferie i telt. De var så søde og fortællende. Og de gjorde det så nemt for mig at være mig i det her. De elskede mine perleplader, jeg har hængende og genkendte mærket med Vercinger (Han gamer på YouTube med børn). “Ham kender jeg” fik jeg sagt og de synes, det var mega sejt.
Børnenes udtalelser
Maria, skolelærer, interviewede dem efterfølgende, hvad de synes om, jeg havde været forbi. Men da man ikke må vise portrætter og video på denne måde, har jeg valgt at tage nogle sætninger ud det sagde.
Det er 3 interviews med 2 børn ad gangen fra 2. klasse.
Video 1
Maja: “Det var sjovt at se Hugo indeni.”
Simon: “Det var mega hyggeligt hun kom og fortalte os om naturen og viste os nogle seje billeder. Og det var mega sejt, hun havde mødt Vercinger i virkeligheden.”
Video 2
Thure: ”Det var virkelig fedt at se videoen af vulkanen. Og nok også det fedeste at se den video. Lavaen var helt flydende”
Asger: ”Og fedt hvordan det var at rejse rundt så lang tid. Jeg tror, det er fedt”
Video 3
Alma: ”Det var mega sjovt og fedt at se Hugo. Han var meget lille og sjov at være i. Den så meget lille ud, men meget stor i virkeligheden.” – Maria spørger om hvad de synes om min måde at fortælle på, hvor hun så svarer ”Det var faktisk imponerende godt og man kunne ikke mærke, hun ikke var vant til at have med børn at gøre”
(Jeg elsker den sætning. Det blev sagt lige fra hjertet ’ imponerende godt’ Jeg er meget stolt) 🙂
Axel: “Det var hyggeligt og det var nogle sjove bøger. Og der var mange flotte ting inde i Hugo. Anja viste os nogle flotte og seje billeder. De der ræveunger var mega nuttet. Det var fedt, hun turde at gå over og tale til os, når vi var så mange børn”
/ / /
Det har været så sødt og sjovt at se disse videoer. Nogle gange kunne jeg ikke lade være med at grine. Jeg glæder mig til flere at disse oplevelser. Og kunne sprede noget glæde for naturen. Og vise det er okay at bo lidt anderledes 😉
Maria er skolelærer og har skrevet disse ord om mit foredrag:
Det var en stor fornøjelse at have besøg af Anja, der holdt foredrag for vores elever i 1. og 2. klasse i dag. Inden Anja kom, havde vi læst hendes bøger i klasserne, så gensynsglæden fra børnene var stor da Anja og Hugo kørte ind i skolegården.
Anja var meget velforberedt, og hendes ligefremme facon, smilende væsen – og ikke mindst hendes fantastiske billeder og spændende historier, tryllebandt eleverne fra start til slut. Afslutningsvis inviterede Anja eleverne på besøg i Hugo, hvilket gjorde et stort indtryk på dem. Anjas foredrag er målrettet de mindste elever – og rammer plet. Det er sjovt, spændende, lærerigt og smukt, og mine elever og jeg giver Anja vores varmeste anbefalinger.
Vulkanoplevelser
Der er flere af børnene, der var vilde med mine vulkanoplevelser, så hvis de har lyst, kan se de mere her på YouTube. Det er på engelsk, men de vil kunne se nogle af de samme videoer, jeg viste i dag.
De er velkommen til at se andre YouTube videoer på min kanal. Det skal lige siges, at jeg her fra den 1. August er gået over til at lave dansk på alle mine sociale medier. Så film i fremtiden fra mine eventyr vil være på dansk 🙂
Hvis du sidder og tænker det foredrag vil jeg gerne have på mit barns skole eller er skolelærer og ønsker det på din skole. Så kan jeg sende dig en flyer om hvad det indeholder og hvad det koster.
Send mig en mail på: anja@robanke.dk
Hvis du vil læse om mine bøger, så kan det ske HER
Jeg smiler… for det var en god succes at starte med. Jeg glæder mig allerede til, jeg skal til Glostrup på mandag, hvor jeg skal mødes med en 2. klasse 😊
Kæmpe tak for en rigtig god første oplevelse med børneforedrag på Gårslev skole 😊
Rullende hilsner
Anja
0 kommentarer