Ved at bruge dette site acceptere du brugen af cookies på dette site.
Ved at bruge dette site acceptere du brugen af cookies på dette site.

Brug for en foredragsholder?

Du har mulighed for at booke et foredrag om mit minimalistiske liv som rullende grafiker og fotograf i min autocamper

Man siger “At rejse er at leve” – men kan man leve uden at rejse? Mit svar er kort nej! Derfor lever jeg, som jeg gør!
Jeg er freelance grafiker og fotograf, jeg fortæller om hvordan mit minimalistiske liv startede, hvad der inspirerede mig til at tage skridtet helt ud, opsige hus og bil, sælge alt og kun lige have de ting med sig, som var nødvendige og betyder noget for mig.
“Island var helt sikker med til at forme mig til hvor jeg er i dag. Jeg kunne se, hvad der var muligt med ‘work and travel’ – så da muligheden var der, så greb jeg den”
Hvordan planlægger man sådan et nyt liv? Kan man virkelig få et liv til at hænge sammen på 11 kvadratmeter? Hvad er mit drive til at leve sådan? Hvordan kan en arbejdsdag være? Hvad lande har jeg rejst? Har jeg stadig drømme? Bliver du aldrig ensom eller bange?

Mange af disse spørgsmål får jeg tit stillet og nu har I mulighed for at få en masse viden om hende, hendes arbejde og hendes oplevelser.

“Jeg elsker at fortælle og inspirere. Og som jeg tit siger, så behøver folk ikke leve mit liv, men få det bedste ud af deres og følge nogle af de drømme de har. ”
Jeg vil tage jer med på et billedrigt foredrag, for min store passion er foto.
“Min store hobby har de sidste 4 år været foto. Jeg rejser ud med formålet at få nogle billeder med hjem, men klart også få at få naturen under huden og frisk luft i lungerne”
Så book et foredrag og kom med på tur, når jeg åbent og ærligt fortæller om mit liv på vejen 😁

Skriv til mig

Kontakt mig i god tid, da jeg ruller rundt i Europa med Bumle. Vi kan få en snak om længde på foredrag, indhold og pris. Samt vi finde en dato, hvor jeg er i Danmark og det passer ind hos jer.

Mail: anja@robanke.dk

Ord fra deltagere af mit foredrag

“En mørk og kold aften sidst i oktober sad jeg bænket i en lidt dyster og rå lade. Mens vi sad der fulde af forventning, tonede et af de smukkeste billeder, jeg nogensinde har set, frem på storskærmen og ind trådte Anja. Hun begyndte at fortælle, og det var som vi blev taget med på et eventyr. Island tonede frem ikke kun i form af billeder, det ene smukkere end det andet, men i ord, ord som formede en rejse for os. Som de islandske sagager, der blev formidlet fra ven til ven. Anja fortalte med en begejstring og glæde, som var så smittende, at vi følte, at vi lå på klippekanten sammen med hende for at få at glimt af de små finurlige lunder. I en lille time Anja tog os med på eventyr, og vi glemte alt om kulden udenfor og de lidt hårde bænke. Der var sjove anekdoter, der fik os til at grine, og spændende fortællinger, der fik også til at holde fast i kanten på bænken, som små skolebørn. Vi var lige der i Island med hende, og vi fik lov at opleve det hele sammen med hende. Efter en lille time var rejsen slut, og vi landede igen på bænkene i den kolde og mørke lade, men stemningen var varm, vi havde alle været på tur sammen. Vi følte os inspirerede og fascinerede, og vi havde pludselig meget mere mod på tanden til selv at kaste os ud i nye eventyr, ligesom Anja havde gjort.

Jeg kan kun anbefale et foredrag med Anja, og tog gerne til endnu et allerede i aften, hvis det var muligt.”

Camilla Brodam

“Jeg var så heldig at se Anjas foredrag til et FotoMalia-arrangement. Det var så fedt at “være med på rejsen”, lige fra planlægning af turen, tanker omkring steder der skulle besøges og så de flotteste landskabsbilleder jeg længe har set. 

Anjas foredrag er et must for alle der elsker at rejse, alle der sætter pris på et menneske som lever med et åbent sind, dem som elsker fotografering, og for dem så gerne vil høre et vaske ægte eventyr.
Kæmpe anbefaling fra mig.”

Mads Bo