This is also available in: English

I mandags tog jeg med til Thomas Boesdal foredrag om ulvene i Danmark på Naturhistorisk museum i Aarhus. Hele foredraget er om et meget seriøst emne – ulven! Og om hvor svært den har det i Danmark.

Thomas er familiefar til 4, jæger, og hans hjerte banker for naturen! Siden 2012 har han ved hjælp fra dna prøver, vildtkameraer, kadavere og spor fulgt ulven.

Der var mange biologistudierne til stede og Thomas skulle lige sparke lidt kærligt til dem i starten, at de endelig bare skulle spørge. Efter noget kom spørgsmålene løbende. Og Thomas skød spørgsmål ud til dem – Dejligt at se den interaktion.

Han fik humor med ind over, han udfordrede publikum, han provokerede lidt på en ret fin måde, han gav os en forståelse af hvordan der er plads til os alle. Og hvordan uvidenhed kan ødelægge det for ulven. Han hav os en masse fakta fra ind og udland.

Thomas forklarer det på en god måde – og mere og mere giver pludselig mening. Han siger nemlig, at megen af den frygt, der kommer fra folk, som ikke har sande fakta. Og han hører mange udsagn og gennemgår nogle af dem med os.

Han hører tit, der ikke er plads til Ulven i Danmark. Men Thomas følger op og viser os fakta om areal med byer, landbrug og fakta sat op imod udlandet, der har mange flere ulve pr. kvm. Han siger, der er plads. Men siger også, at det jo stadig er begrænset, hvor mange ulve, vi kan have i Danmark. Så vi skal ikke frygte de kommer og overtager det hele og æder alt vildtet. For ulven stiller nogle krav til sit territorie. Den skal have en vis størrelse og der skal være kronvildt til stede. Så Thomas forklare os hvor mulighederne for ulv. Og dermed kan vi se, at den ikke kan overtage Danmark, som mange frygter.

Han hører også tit sætningen “Ulven skræmmer alt vildtet væk og spiser det hele”

Han siger en løber, en hundelufter eller cyklist kan ligeså vel skræmme kronvildtet. Og oveni det viser han billeder og video fra deres observationer, at ulven lige har markeret sig og 8 minutter senere står kronvildtet helt roligt og snuser til det uden frygt. Og dermed kan der stilles lidt spørgsmålstegn over hvorfor jægerne er så interesseret i at få ulven væk.

Nedenfor i de 2 videoer ser man hvordan kronvildtet ikke er skræmt over ulven. og Bemærk der er kun 8 minutter imellem.

Her ser man ulven tisser kl. 05.15

Og her ser man kl. 05.23 en kronhjort snuse stille og roligt til det.

Kilde: ulveatlas.dk og Naturhistorisk museum Aarhus

Et andet område, der er meget oppe i debat, er ulvene og fårene. For vi hører en del om de har angrebet landmands får i området. Men så undre Thomas sig over hvorfor de ikke tager imod det ulvehegn, som de kan få helt gratis og derned redde deres får. Og slutter af med at sige “alle får der bliver dræbt får landmændene dækket” – så sidder jeg og tænker. Så er han jo ligeglad med dyrene, for ja han får jo sine penge for hvert dræbt får. Nogle gange går der for megen økonomi og politik i det. Hvorfor ikke bare indhegne de får korrekt. Så slipper vi for de skræmmekampagner om at ulven er farlig. Thomas fortalt om, at der var døde 400 i lille Danmark. Men i udlandet – både Tyskland og Sverige, der har de lært at få hegnet op, og ulven lever fint i befolkningen.

Der er ingen tvivl Thomas kunne have været blevet ved. Det er som om han er utømmelig for informationer om ulven.

Han slutter af med og sige! Pas nu på hvad du læser. Medierne blæser jævnlig en historie op uden at have de rigtige fakta. Og det ødelægger meget for ulven. Vi skal have skabt en tryghed iblandt folk og en forståelse, at vi alle kan være her. For der ER plads til den og os. Der er ingen tvivl om Thomas brænder for, at ulven skal blive.

Og han siger til os, at vi kan finde så meget mere information på ulveatlas.dk og der en gang i kvartalet udkommer en ulverapport.

Han siger også, at hvis i ser en stor lort på mellem 30 og 60 cm, der lugter meget grimt, så skal i kontakte dem, da det er disse lorte de samler en del af ulvenes DNA og dermed kan spore hvor de er. De har også kameraer oppe i områderne, for at få video af dem.

Jeg gik i seng med megen mere viden om ulveadfærd og fakta. Og jeg kan varmt anbefale at se et af hans foredrag 🙂

Nu ruller jeg videre. I går var det mig der var ude og holde foredrag. Og jeg drømmer om, at ulven en dag kommer forbi mig og mit kamera 🙂 Og måske det lykkes på min næste tur ned igennem Østeuropa.

Rullende hilsner

Anja

Relaterede blogindlæg