Island 2023

Guidet tur i autocamper/van

30. maj – 5. juni

(Der er solgt 4 ud af 7 pladser)
Der har desværre været 3 afbud over den sidste tid. 2 pga autocamper, der ikke når hjem. Og en hvor jeg ikke kender årsagen. Så det er dejligt, der så er nogen, der har meldt sig til også. 

Tag færgen til Island, så mødes vi i Seydisfjördur tirsdag den 30. maj 2023. Så har jeg planlagt den smukkeste uge med store naturoplevelser på skønne Island.

Jeg har været på Island mange gange og vil vise jer de mest fantastiske steder for mit kendskab til øen er stort.

Dag 1 – 30. maj

Færgen ankommer kl. 9:00 og vi mødes i Egilsstaðir kl. 11:00. Her er der mulighed for at proviantere i Bonús (Ala Netto).

Når vi er klar, kører vi til Borgarfjarðarhöfn for at se Søpapegøjer – også kaldes Lunder. Denne fascinerende og smukke fugl er en stor oplevelse, som alle bør se.

Efter at have set de smukke fugle kører vi videre til Klifbrekku vandfaldet.

Dag 2 – 31. maj

Dagen starter vi med at se  ‘Vandfaldet uden navn’

Vi kører herefter til det storslåede Barkináfoss vandfald som er en oplevelse helt for sig.

Efter denne flotte oplevelse kører vi på østkysten fra mod sydkysten, som er en utrolig smuk tur, hvor naturen viser sig fra sin bedste side.  Vi slutter dagen ved Stokksnes, som er noget af Islands flotteste natur. Vi ser de smukke bjerge Vestrahorn og Viking Village.

Dag 3 – 1. Juni

På dag 3 kører vi til den legendariske Jökulsárlón Glacier Lagoon, med Diamond Beach som har den sorte strand på den anden side af vejen. Forhåbentlig ser vi  både sæler og edderfugle.

Når vi er mætte af indtryk, kører vi til den mindre glacier lagoon. Den er meget anderledes – men jeg vil så gerne at I ser den  – Fjallsárlón.

Om aftenen er der mulighed for på egen hånd, at gå op til Svatifoss som består af sekskantede basaltsøjler.

Dag 4 – 2. Juni

Vi vandrer langs den storslåede kløft – Fjaðrárgljúfur. Denne  enestående natur er svær at beskrive – den skal opleves.

Dagen slutter i Vík, hvor der kan provianteres og købes souvenirs.

Det er også muligt at gå en tur til vandet, hvor strandsandet er sort. En særlig og helt igennem speciel oplevelse.

Vi tager ud og spiser i Vík.

Dag 5 – 3. Juni

På femte dagen kører vi til Reynisfjara Beach og ser Reynisdrangar, som er verdenskendte med den sorte strand. En flot naturoplevelse.

Efter besøget kører vi til Skogafoss, hvor der er mulighed for ridning i nærheden.

Det er også muligt at gå en tur langs Skogafoss som er et af Islands smukkeste og ca. 60 meter højt.

Vi slutter ved Kvernufoss – et mindre vandfald, hvor man kan gå bagved.

Dag 6 – 4. juni

Denne dag kører vi til Islands ældste pool – nemlig Seljavallalaug Swimming Pool som er en udendørs pool omgivet af store bjerge i en lille dal. Den er beliggende ca. 1 km fra parkeringspladsen.

Derefter kører vi til det store berømte vandfald Seljalandsfoss, hvor man kan gå bagved.

Tæt på Seljalandfoss er Gljufrabui vandfaldet, som vi også ser.

Dag 7 – 5. juni

På vores sidste dag besøger vi LAVA Centret i Hvolsvöllur. Lava Centret er en høj teknologisk og informativ udstilling som gengiver vulkansk aktivitet –  gennem  millioner af år.

Vi slutter vores fælles rejse med at mødes og hvor I har mulighed for at stille spørgsmål – også til jeres videre tur på øen. Jeg kommer  gerne med forslag –  med afsæt i mine egne erfaringer.

Vi køre fra campingpladsen hver morgen kl. 9.00

Der tages forbehold for ændringer på ruten. Jeg testkører dog ruten selv, inden I ankommer, så vi forhåbentlig undgår overraskelser.

En mere uddybet beskrivelse modtager I efter jeg har testkørt turen deroppe.

PRAKTISK INFORMATION

Inklusiv i prisen

Jeg er guide for jer hele ugen.

Jeg viser jer mange smukke og naturrige seværdigheder.

I bliver rig på oplevelser og får en planlagt tur med mange smukke og naturrige seværdigheder.

Jeg er behjælpelig med råd og information  undervejs og I har min viden om Island til jeres rådighed – alle  7 dage.

Vi mødes på sidste dag, hvor vi samler op på ugen der er gået og måske er der afklarende spørgsmål til jeres videre tur.

Eksklusiv i prisen

ALT ANDET – såsom færgebillet, campingpladsovernatninger, gas, brændstof, entré til seværdigheder, ridning, parkering, forplejning, forsikringer mv.

Pris

2500 kr. pr. person

Max antal biler

For at alle får en god tur kan vi max. være 7 biler + mig, på denne tur.

Der er solgt 4 ud af 7 pladser
Der har desværre været 3 afbud over den sidste tid. 2 pga autocamper, der ikke når hjem. Og en hvor jeg ikke kender årsagen. Så det er dejligt, der så er nogen, der har meldt sig til også. 

Hvad koster færgebilletten?

Det kan jeg desværre ikke svare på, da priserne har været meget varierende og der er anvendt  ‘udbud og efterspørgsel’ siden 2020.

Prisen for Hugo og mig i 2021 var 18.000 kr.  Hugo er 6 meter og under 3 meter høj. Jeg sov alene på en 4 mandsstue (Det var på det tidspunkt ikke tilladt med fælles overnatning med mennesker, som man ikke havde booket rejsen med)
I 2023 har jeg booket en billet til 26.900 kr. for 4 måneder. med singlekahyt.

Mit bedste råd er, at ringe eller maile til Smyril Line , så får I en pris der passer til jeres behov. Bemærk  – at I kan få 10% med Ældresagen eller 5% hvis I er med i Forbrugsforeningen. Måske kender i selv andre muligheder?

www.smyrilline.dk

Se deres sejlplan her for 2023

For at få godt og indholdsrigt ophold, anbefaler jeg at man som minimum har 3 uger på Island.

Klar til at sige ja?

Hvis I gerne vil med på turen, så skriver I bare til mig.
Turen er først endelig godkendt, når betaling har fundet sted.

Er der er udsolgt, er der mulighed for at komme på  venteliste.

I er velkommen til at skrive til mig på anja@robanke.dk eller til at bruge formularen her. 

9 + 8 =