Så er vi her igen – i slutningen af året. Julen og nytåret er lige om hjørnet. I dette blog indlæg vil jeg fortælle omkring mit valg om at holde jul og nytår alene i Spanien.
Det er helt selvvalgt, at jeg holder jul og nytår alene i år. Jeg har mødt flere, der synes, det er synd for mig, men det er meget vigtigt for mig at pointere, at hvis jeg gerne vil have været sammen med mennesker, så var jeg blevet hjemme i Danmark.
Jeg ved julen er en højtid som forbindes med samvær med andre mennesker og sådan ser jeg også i julen og sådan har jeg også altid oplevet julen, men i år kunne jeg bare godt tænke mig, at det var lidt anderledes. Og i og med, at jeg skulle afsted på eventyr, så gav det mening for mig og prøve at holde jul alene.
Jeg har nemlig holdt nytårsaften alene et par gange og det er gået rigtig fint. Jeg ved godt, at nytårsaften er anderledes end juleaften, men det har givet mig en god indikation om, jeg godt kan være i mit eget selskab på store mærkedage.
Hvad har jeg af ønsker for det nye år?
En har spurgt til hvad jeg har af ønsker når jeg nu bor i en autocamper. Jeg ønsker mig jo aldrig rigtig noget materielt, for jeg har det jeg har brug for.
Men et ønske er lidt flere opgaver i min lille forretning. Det er ingen hemmelighed, at det har været et økonomisk stramt år for mig. Så jeg ønsker 2023 bliver et år med flere grafiske opgaver, flere foredrag og salg i min webshop.
Nu skal det jo ikke lyde som en beklagelse, for jeg lever som jeg ønsker mig. Men mange tror, jeg er på ferie hele tiden – Og det er jeg ikke 😂
Hvad finder jeg på?
Jeg ved ikke endnu, hvor jeg er henne og hvad jeg skal på disse dage. Jeg tænker, jeg finder jeg ud af det nogle dage op til og får handlet ind og så skal der ellers bare hygges 🙂 Men jeg er da spændt på hvordan det føles indeni, MEN jeg kender mig selv ret godt efterhånden, og jeg ved, jeg får en dejlig jul og et skønt nytår her i Spanien.
Jeg nyder tiden i Walther og jeg har fået skabt en hjem, hvor jeg nyder at være, jeg trives så godt. Ting har fået sin plads og min rullende hverdag kører.
Jeg vil ønske jer alle sammen en vidunderlig Jul og Nytår 🎄✨
Rullende julehilsner
Anja
0 kommentarer