Núna – Min Bichon Havanais

Mød min rejsemakker, min eventyrhund og bedste ven på vejen

Núna er 3,5 uge på dette billede, hvor jeg besøger hende ved opdrætter HavaByBlessings

Jeg er super begejstret for at dele mine tanker og overvejelser bag beslutningen om at byde en Bichon Havanais velkommen i mit liv som en trofast rejsekammerat i autocamperen.

Som nogle af jer måske ved, har jeg i mere end 10 år drømt om at have min egen hund. Da jeg i 2019 tog springet og solgte alt for at leve livet på vejen i min autocamper, blev denne drøm kun større. At have en firbenet ven med mig på mine eventyr var noget, jeg længtes efter. Men jeg ville først ud og se og mærke efter hvad jeg kunne tilbyde en hund, som skulle være en del af mit liv.

Jeg har brugt mange timer på at overveje, hvilken race der ville passe perfekt til mit mobile liv. Jeg ønskede en hund, der ikke fælder, var venlig og social, og som ville nyde de korte ture og længere eventyr i autocamperen. Denne race passer ikke kun til mine praktiske behov, men også til mine ønsker om en intelligent, træningsvillig og kærlig følgesvend.

Jeg glæder mig til at dele vores oplevelser, eventyr og sjove øjeblikke her på Núna’s egen side. Følg med, mens vi udforsker verden sammen, og jeg deler mine erfaringer med at have en Bichon Havanais i autocamperlivet. Længere nede, kan du finde link til hendes egen instagram profil 🐾

Núna og jeg er medlem af og støtter Dyreværnet ❤️🐶🐱🐰

Hunden er den eneste i verden, der vil elske dig mere, end den elsker sig selv.” – John Billings

Er du vild med udstyr til hunden, så kan du klikke på dette link og se nogle af de ting, jeg har købt til Núna.

The dog lives for the day, the hour, even the moment..” – Robert Falcon Scott