Børnebogsforfatter til

Anja på Eventyr

Bøgerne har jeg skrevet ud fra virkelige oplevelser, jeg har haft med min gamle Land Rover Thorleif på Island. Jeg fortæller om, hvordan jeg solgte alt og flyttede ind i min autocamper, Bumle og om hvordan jeg rejste rundt i Europa. Undervejs mødte jeg dyr, spændende mennesker og en storslåede og smuk natur.

Afhængig af læseniveau er de skrevet til børn på ca. 7-8 år med Lixtal 10. Bøgerne kan også bruges til højtlæsning.

Du vil også kunne finde bøgerne som e-bøger og lydbøger på forskellige platforme.

Bøger er udgivet hos forlaget Tellerup og illustrator Thomas Friis Pedersen har tegnet mig, mine biler og naturen omkring mig så fantastisk.

De 3 bøger

ANJA PÅ EVENTYR

På tur til Island

Anja tager færgen til ­Island i sin Land Rover. Hun ser en masse ­natur og møder mange dyr. Både ræve, hvaler, ­fugle og sæler. Hun kører op til en stor vulkan. Men så går bilen i ­stykker.

ANJA PÅ EVENTYR

På tur med Bumle

Anjas store drøm er at rejse altid. Så hun køber ­Bumle – et hjem på hjul. Hun sælger alt og flytter ind i Bumle. Anja kører ned gennem Europa. Men så bliver det uvejr.

ANJA PÅ EVENTYR

På tur til Spanien

Anja kører stadig rundt i Europa. Hun møder Eva. Eva rejser rundt ligesom Anja. En morgen bliver Eva bange. Der er noget i hendes bil. Anja og Eva vil finde ud af hvad det er.

Ønsker du at købe dem, så send mig en mail på anja@robanke.dk

Tre fine bøger for de begynderlæsere, som er videbegærlige og vil vide noget om andre lande og om at rejse.

Lektørudtalelse

Jeg har fået en rigtig flot udtalelse af bibliotekarerne på mine bøger. Jeg har valgt at vise disse disse udsagn.

En lektørudtalelse er en anmeldelse af en bog skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne. Det er en vejledning som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne. En lektørudtalelse er skrevet efter et sæt særlige retningslinjer.

Der findes ikke andre bøger for begynderlæserne, hvor voksne fortæller om deres rejser på samme måde.

BØRNEBOGSANMELDELSE fra DCU

Ny bogserie til fremtidens eventyrere

Børnebøgerne om “Anja på eventyr” bygger på Anja Robankes egne rejseeventyr med autocamperen Bumle.

Af Lars Milbæk

I de foreløbig tre børnebøger, der er udgivet i serien ”Anja på eventyr”, følger vi hovedpersonen på hendes rejse ned gennem Europa i autocamperen Bumle. Bøgerne er målrettet børn på 1. – 2. klasses niveau.

Og det er ikke småting, den rejselystne Anja oplever på sine ture. Vi bliver taget med til Slovenien, Island og Spanien, hvor hun besøger spændende steder og møder interessante mennesker. Det er særligt Anjas oplevelser i naturen, som bliver beskrevet.

Men at rejse er ikke altid lutter lagkage. I Island bliver hun voldsomt søsyg på en sejltur, på rejsen sydpå i autocamperen Bumle oplever hun, at fremmede forsøger at komme ind i vognen midt om natten, og i Spanien lækker hendes campingtoilet.