Min store drøm er endelig gået i opfyldelse – jeg har været tilbage ved vulkanen! 🌋

Flere af jer ved nok godt, at jeg var ved vulkanens første dag, faktisk kun få timer efter den, kom i udbrud den 10. juli 2023. Her nåede vi at komme ind inden de lukkede for tilgangen for folk. Desværre var forholdene sådan, at vi blev rådgivet til at gå retur. Og det har ærgret mig en del siden og drømmen om at komme tilbage var stor, men vidste at den ’nye’ rute, jeg skulle så ville være mere udfordrende end den tur jeg havde været på. Her er lige lidt billeder fra første dag med dronen.

Jeg valgte at tage derud på dag 18 – den 28. juli 2023.
De første og sidste 2 kilometer af turen var uden tvivl de mest udfordrende for mig. Ærligt talt, der var et tidspunkt, hvor jeg ikke troede, at jeg nogensinde ville nå frem til vulkanen. Så jeg tog mig selv i hånden og besluttede at gøre de to gamle krater, som var på vejen, til mit delmål. Men da jeg endelig nåede derop, kunne jeg mærke, at min krop havde det bedre, og den var nok blevet opvarmet lidt af anstrengelserne. Jeg havde allerede besluttet, at jeg ville tage rigtig mange pauser undervejs og at der ikke var nogen fast tidsgrænse for, hvornår jeg skulle være fremme. Det tog mig tre en halv time at gå de 11 km.

En lille uheldig omstændighed var, at jeg var nødt til at parkere et stykke længere væk på P3, da P1 var helt optaget. Så det betød, at jeg lige fik en ekstra lille kilometer på både ud- og hjemturen 😅 Og tro mig, det slog hårdt, da jeg gik forbi P1 og drømte om min bil holdte der, men lige skulle gå det sidste stykke… haha..

Heldigvis var det utrolig nemt at finde vej derud, da der var en tydelig sti, som jeg bare kunne følge. Der var kun ét tidspunkt, hvor jeg skulle tage et valg, om jeg skulle til højre eller venstre. Her fulgte jeg bare alle de andre vandrere og valgte venstre. Underlaget skiftede meget om det var godt at gå på eller udfordrende. Nogen steder var det ret ujævnt.

Lidt billeder fra turen derud

Inden du begiver dig afsted på en tur som denne, er det vigtigt at følge Safetravel_iceland på Instagram:

De giver opdateringer omkring, om området er åbent eller lukket, samt om der er noget særligt, man skal være opmærksom på ud over det sædvanlige. Pt. har de åbent fra parkeringspladsen fra kl. 9.00 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen. Så bare husk at være derude før kl. 18.00, så er det helt i orden at blive der om aftenen. Men hvis du prøver at ankomme kl. F.eks. 19.00 eller senere, vil du møde en politibil, som spærrer indgangen 🙂 Men husk det er NU, der kan være det ændres, så derfor tjek op på det inden, du tager afsted.

Det tog mig tre en halv time at nå frem, med cirka ti pauser undervejs. Desværre havde jeg drukket næsten hele min liter vand, så jeg var selvfølgelig lidt bekymret for turen tilbage. Dog skal det siges, at det var en virkelig varm dag, solen skinnede, og det fik mig sikkert til at drikke mere væske. Jeg ville gerne have haft lidt mere vand, men jeg drak heldigvis mindre på vejen hjem, da det var koldere. Og husk mørket er på vej, så medbring en pandelampe.

Det var meget røget, da jeg ankom (mosen der brændte)

Da jeg først nåede vulkanen, satte jeg mig ned ved bunden af bjerget og nød øjeblikket, mens jeg spiste en proteinbar. Jeg var lidt træt af denne røg og frygtede alle mine billeder ville blive sådan nogle disede nogle. Men heldigvis blev det bedre og meget federe!

Derefter begav jeg mig op ad bjerget Litli-Hrútur, som var lidt udfordrende på grund af løst sten og den stejle stigning. Jeg var taknemmelig for mine vandrestave, som gav mig ekstra støtte. Jeg valgte at sætte mig lidt fra toppen på grund af den kraftige blæst og udsigten var helt fantastisk. Jeg kunne se ned i krateret, hvor det kogte som vand i en gryde. Det var en surrealistisk oplevelse at mærke glæden over at have nået frem i god behold og samtidig nyde roen. Sikke nogle kræfter der er bag. Der var ikke så megen lava der flød over krateret, men det skød op voldsomt ind imellem. Lavaen flød ligesom under lavaen og nogle steder kunne jeg se det med dronen.

Jeg vil både dronet en del. Og jeg nyder min DJI Mavic 3 kan flyve i længere tid end den gamle jeg havde. Og så havde jeg også mit Canon R5 + 100-500 mm med derud. Jeg havde ikke pakket ret meget gear med, da jeg sidste gang havde for mange kg på ryggen. Dette var helt perfekt.

Håndholdt billeder taget med Canon R5 + 100-500mm

Billeder med min DJI Mavic 3 drone. Nolge af billederne er med x7 zoom.

Jeg blev siddende deroppe i flere timer, dronede hele landskabet med mine tre batterier, og hold da op, det var smukt. Tiden fløj afsted, og inden jeg vidste af det, begyndte solen at gå ned, og det blev pludselig rigtig koldt. Så jeg besluttede at begynde den stille og rolige tilbagevandring mod parkeringspladsen, hvilket heldigvis kun tog 2 timer og 50 minutter.

Både på vejen derud og på tilbagevejen lyttede jeg til musik, som jeg elsker, og det gav mig en god rytme at gå efter. Jeg sang og nød det smukke landskab, alt imens jeg holdt mit sind i en positiv stemning. Men jeg må indrømme, at de sidste par kilometer var lidt udfordrende.

Musik jeg hørte på spotify

(Husk at download det inden, da der er tider du ikke har dækning)
Dead finger death punch
Dizzi Mizz Lizzy
Rage against the machine
Ida Corr
Volbeat
Og en blandet liste, jeg selv har mixet med alt fra pop til rock.

Da jeg endelig nåede tilbage til Walther (autocamperen), var jeg helt udmattet og drak straks to colaer i træk. Men jeg gik faktisk i seng med et smil på læben, selvom mine fødder var ømme. Jeg var glad og stolt over at have gennemført min lille mission. På trods af mine to ankler og en drilagtig menisk lykkedes det mig at få denne utrolige oplevelse. Jeg tror ikke, jeg kommer derud igen i denne omgang, selvom jeg har hørt, at nogle siger at vulkanen fortsætter med at være aktiv. Naturligvis er der ingen garantier, men ifølge de kloge har den god aktivitet 😃

Det var et uforglemmeligt eventyr, og jeg vil klart anbefale alle, der har mulighed for det, at besøge vulkanen. Forholdene er helt optimale for at komme tæt på en vulkan i udbrud.

Jeg mødte mange mennesker på vej hjem, da jeg var på vej derud, og nogle af dem virkede virkelig pressede. Så husk at få væske og noget mad med. Hele min tur endte med at tage lidt over 10 timer. De fleste mennesker klarer turen på 3 timer hver vej.

Men lige meget hvad, så er jeg glad og stolt over jeg fik sådan en god tur ud af det på trods af ankler og menisk. Jeg smiler stadig ved tanken om at sidde på det bjerg og se lava koge lige foran mig 🙂

Islandske rullende hilsner
Anja