Brug for en foredragsholder?

Så har har du nu mulighed for at booke mine to inspirerende foredrag til din din arbejdsplads, forening, bibliotek, klub eller skole. Læs mere om mine foredrag nedenfor.

Du finder information om de offentlige foredrag, jeg afholder rundt omkring i Danmark, længere nede på denne side.

“Island var helt sikker med til at forme mig til, hvor jeg er i dag. Det gjorde, jeg kunne se, hvad der var muligt med ‘Work & Travel’ liv– så da muligheden var der, greb jeg den.”

Mit rullende liv i autocamper

– Med digital nomade og eventyrer Anja Robanke

Varighed: 2 x 45 min. inkl. spørgsmål

I dette visuelle og nærværende foredrag deler jeg historien om, hvordan jeg skabte et minimalistisk liv på landevejen. For hvad skete der både før og efter, at jeg sagde farvel til mit hus, min bil og de ejendele, der ikke kunne være med i min autocamper, lever jeg nu en anderledes hverdag, hvor frihed og enkelhed er i fokus.

Min rejse mod denne livsstilsændring begyndte med flere ophold på Island, hvor jeg fik mulighed for at udforske livet som digital nomade takket være en chef, der gav mig frie rammer. Det var her, jeg indså, hvordan ”Work & Travel” kunne blive en realitet, og i dag lever jeg den bedste version af mit liv.

Mit mål er ikke, at alle skal leve som mig. Jeg ønsker i stedet at inspirere til, at vi hver især skaber vores eget bedste version af vores liv og forfølge de drømme, vi bærer på.

Under foredraget besvarer jeg mange af de spørgsmål, som naturligt dukker op, når man forestiller sig et liv på fire hjul: Hvordan tjener jeg til dagen og vejen? Er jeg aldrig bange? Føler jeg mig ikke ensom? Hvor overnatter jeg? Har jeg en plan? Og er det hele virkelig så rosenrødt, eller sniger hverdagen sig også ind, selv når jeg sidder på en bjergtop?

Tag med på min rejse og bliv inspireret af mine oplevelser, eventyr og refleksioner, præsenteret gennem smukke billeder og videoklip, der giver et ærligt indblik i mit liv på landevejen.

Hvad er det gode liv?

– En inspirerende rejse med Anja Robanke, med en ærlig og levende fortælling krydret med smukke billeder og videoer.

Varighed: Én time inkl. spørgsmål

Forestil dig at leve et liv, hvor verdenen er åben, og hvor du lever den bedste udgave af dit eget liv. Hvor der er plads til et arbejdsliv krydret med eventyr og refleksioner i dagligdagen. Det er præcis, hvad jeg som grafiker, fotograf, forfatter og foredragsholder gør.

På 6. år rejser jeg gennem Europa, hvor jeg bor på fuld tid i en autocamper. På denne utraditionelle rejse har jeg fundet svaret på, hvad det gode liv og arbejdsliv betyder for mig. Jeg fortæller om hvordan jeg er endt i et minimalistisk liv, hvor jeg har sagt farvel til huset, bilen og alle de unødvendige ejendele. Det er ikke sket fra dag til dag, for det har været en rejse i hvad der var muligt for mig. Jeg vurderer mit liv hele tiden, for at leve den bedste version.

Mit “Work & Travel” koncept har givet mig et liv i overensstemmelse med mine inderste ønsker og drømme. Det har givet mig frihed og ro at leve det liv, som er det gode liv for mig.

Mit mål er ikke, at alle skal til at leve som mig, men at jeg kan inspirere dig til tanker om, ”hvad det gode liv er for dig?”.

Jeg tager dig med på en ærlig og åben rejse gennem mine erfaringer og oplevelser til hvordan jeg har skabt min livsstilsændring.

Jeg elsker at skabe glæde, inspiration og reflektion hos mennesker. Jeg elsker at se og høre, når jeg har tændt en gnist. For hvad er det gode liv for dig?

“Jeg vil meget gerne inspirere andre til at leve ‘Det gode liv’ – og mit mål er ikke at alle skal mennesker skal leve som jeg gør, men få folk til at reflektere over livet ”

Book et foredrag

Ønsker du at booke mig til et foredrag, så kontakt mig på mail: anja@robanke.dk eller du kan ringe på telefon: +45 61 71 44 41

Åbne foredrag for alle i 2024

De åbne foredrag er slut for i år 🙂

Åbne foredrag for alle
i 2025


Torsdag den 20. marts (SÆT KRYDS)
Jeg laver et foredrag/event og der kommer mere info, så snart jeg er på plads med detaljerne. Men det bliver i Aarhus.

Ord fra deltagere og arrangør til mine foredrag

“Det er meget lang tid siden, jeg har været til et foredrag, hvor jeg var så opslugt, at jeg helt glemte, at det egentlig var et foredrag. Anja er et dybt inspirerende individ, og hendes historie er så ærlig og lige fra hjertet! Foredraget var proppet med humor og personlige anekdoter, som blev bragt til live med gudesmukke billeder, videoer og musik. Anjas sitrende personlighed og passion for det, hun laver, er totalt smittende! Jeg glæder mig nu endnu mere til min tur til Island til foråret, og jeg håber, at jeg selv vil møde det med samme kreative og forundrende øjne som Anjas!”

Astrid Graver

“Anja tager os med på en inspirerende rejse gennem hendes liv og eventyr. Hendes humor og smittende energi, kombineret med fantastiske billeder, gør foredraget til en uforglemmelig oplevelse. Anja motiverer os til at reflektere over vores egne drømme og leve mere autentisk. Tak Anja!”

John Møller

“Jeg så Anjas foredrag “Hvad er det gode liv?”. Det var det mest rørende, spændende, ærlige og ikke mindst kærlige foredrag jeg har været med til. Ikke blot var talen og musikken fantastisk, men alle de mange mange smukke billeder… det er et foredrag der efterlader aftryk på både synet og hjertet.
Du er så dedikeret til din elskede natur, så selv i selskab med andre, bliver du ramt i din inderste kerne af den natur du omgiver dig med… om det er mågen udenfor vinduet, den lille ukuelige søpapegøje eller i bjørneskjul med et kik ud på bjørnene der kun er adskilt fra dig med en lille slå i døren. Du har om nogen tillid, taknemmelighed og omsorg med dig i dit møde med jordens mangfoldighed. Tusind tak. ”

Sanne Maria Boyhus

“Sikke en rejse! Pusten blev taget fra os pga. de smukke videoer og billeder, der understøtter Anjas skønne og ærlige fortælling om sin rejse. Her mener vi ikke kun de rejser hun foretager nu i sin autocamper, men rejsen mod, hvor hun er i dag!

”Hvad er det gode liv?” er en fortælling/foredrag om Anjas refleksioner og tanker – de valg hun har taget, beskrevet helt jordnært og med humor og åbenhed. Vi tror det er derfor hun berørte vores deltagere, og vi føler, at alle gik derfra med inspiration og stof til eftertanke.

Anja gør sine drømme til virkelighed ved at turde gribe de muligheder der kommer og træffe de bedste beslutninger for hende selv. Og så tør hun skabe nærvær i nuet.

Tak og vi føler os heldige over, at være en del af den gode energi og oplevelse, det var.”

LS Marketing, Svendborg

“Som foredrags arrangør, er Anja Robanke’s foredrag en stor gevinst. Hun når bredt ud og rammer en stor del af tilhørerne, med hendes ukomplicerede og rørende fortælle stil, som også rummer en stor del humor og selvironi. Når jeg arrangerer et foredrag, er det vigtigt, at folk går fra foredraget med en god oplevelse. Her har Anja en stil, som tiltaler de fleste og som dog, vækker liv i tilhørernes følelser. Foredraget er krydret med smukke billeder af stor kvalitet, både teknisk og fortællemæssigt.” 

Carsten Krog Pedersen
KANT Festival

“Tusind tak for et medlevende foredrag til foredraget på Autocamper messen. Det var, som om, vi var med dig på hele turen på Island. Vi vil gerne sætte nogle ord på dig, hvad vi synes du indeholder, som person. Du har en masse gå på mod. Du er imødekommende og smilende. Du udstråler af en masse energi. Du har livsglæde. Du er iderig. Du giver en’ masser af inspiration. Du er en ener.
Vi får aldrig nok af dig og dine vidunderlige skønne billeder/videoer. Tak for dig og forsat god tur til dig og Hugo.

Kæmpe anbefaling fra mig.”

Ellen og Leif / Autocampister

“Tusind tak for et inspirerende foredrag i lørdags hos os i AFA fotoklub. Du har en personlig historie at fortælle og det gør din præsentation helstøbt. Dit frie liv på landevejen bliver dokumenteret på smuk grafisk vis via billeder og film og det viser også, at formidling af billeder som regel handler om historie fortælling og etablering af stemning.
Tak for inspirationen.”

Morten – AFA fotoklub

“Kalder alle eventyrer!
Hvis I har eventyr i blodet men mangler lidt inspiration så kan jeg klart anbefale, at komme til Anja’s foredrag, og følge hendes sociale medier.
Det er bjergtagende og jeg vil gerne advare om stærke billeder….. på den absolut gode måde!! jeg selv er tryllebundet af de mange flotte fugle og naturbilleder og ind imellem dukker der også et par billeder op af Anja selv…. eller ret tit faktisk… og det gør bestemt ikke noget… man bliver glad i låget af den energi og glæde over tilværelsen hun udstråler!!”

Heidi Hallengreen Simonsen

“Waoooo et flot, autentisk og sårbart foredrag – meget livsbekræftende! Din ærlighed om hvorfor du tog de valg du gjorde, og hvordan du nyder livet alene og på vejen. Jeg er vild med dit mind-set og din ro, og er imponeret over hvordan du lever et simpelt liv (tænker det også kræver lidt arbejde bag kulissen engang imellem). Du gav mig den sidste bekræftigelse i, at sådan liv skal jeg også prøve inden det bliver for sent. (Har de sidste 2-3 år selv tænkt på at flytte ud i en autocamper) Så nu er jeg startet med at smide ting ud og minimere mit hjem og måske vi mødes på vejen indenfor det næste år?”

Anette – HK Grafisk

“Jeg må simpelthen dele, hvor meget jeg nød dit foredrag! Jeg smilede hele vejen hjem. Du er en fantastisk formidler, og de smukke billeder, du præsenterede, gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har stor respekt for, at du skaber det liv, der passer til dig. Jeg ser frem til at følge med i dine kommende foredrag og ønsker dig alt det bedste på din vej. ”

Hanne, deltager ved AOF

“Anja Robanke formåede at tage os med på en uforglemmelig rejse gennem hendes liv og oplevelser. Hendes foredrag var en perfekt kombination af dybde og lethed, hvor hun med sin smittende energi og humor delte sine passioner for naturen og eventyr. De fantastiske billeder og videoer, der ledsagede hendes fortælling, gjorde det muligt for os at føle, at vi var en del af hendes rejse. Anja inspirerede os til at reflektere over vores egne livsvalg og gav os mod til at forfølge vores drømme. Et foredrag, der efterlader et varigt indtryk! ”

Bente, AOF

“Jeg har havde i går fornøjelsen af at opleve Anja Robankes fantastiske foredrag. Det hele var krydret med fantastiske billeder, videoer og fortællinger. Det var så godt, fordi Anja meget åbent fortæller om, hvad hun på godt og ondt har oplevet indtil i dag, og hvordan hun har forfulgt sine drømme for at leve ‘Det Gode Liv’, som Anja ønsker det. At starte som grafiker, og så bygge så mange andre ting på, så du enten via diverse medier, online sessions eller live kan tjene til dage af vejen, er super flot. Forhåbentlig kan dette foredrag inspirere andre, til at forfølge deres drømme. Jeg er klar til at fortsætte med at forfølge min drømme”

Jens Holger Wamberg

“Anja’s foredrag var en øjenåbner! Hendes ærlige fortællestil og betagende visuelle elementer skaber en dyb forbindelse til publikum. Anja inspirerer os til at forfølge vores passioner og leve med nærvær. En oplevelse, der efterlader et varigt indtryk!”

Bent Christensen, fotograf

“Et foredrag med Anja Robanke er ærligt og inspirerede for de fleste. Du får simpelthen mod på, at ændre de ting i livet, som ikke længere er rigtige eller sjove for dig. Jeg syntes, at det Anja formidlede, også handler om, at række ud efter det i livet, som man virkelig brænder for og ikke lade sig stoppe af noget eller nogen. I mit virke som kropsterapeut, opmuntrer jeg mine klienter til at gøre netop det for dem selv. Inspirationen var dobbelt for mig, da hendes billeder og videoer giver mig endnu mere blod på tanden til, at gøre den drøm jeg har i mig til virkelighed. Lyt til Anjas historie og vælg dit liv – de varmeste anbefalinger herfra”

Kropsterapeut Jeannette Johnsen – kropsterapeutjj.dk

“Skal vi ta`til Island og opleve den storslåede natur?
Det kunne være konklusionen på et meget spændende og inspirerende foredrag, som en flok fotoentusiaster blev præsenteret for i Vestjyske Naturfotografer. Anja leverer et medrivende og flot foredrag om Island med særlig vægt på de fantastiske naturscenerier, der kan opleves. Hun formår at gøre billederne og oplevelserne levende, så man næsten føler, man er med. Smukke personlige billeder af dyr og natur krydret med små fif og gode råd. Det er helt tydeligt for tilhøreren, at hun brænder for naturen ,og hendes engagement og gode humør kan ikke undgå at smitte. Hendes grafiske baggrund skinner tydeligt igennem i den flot opsatte præsentation.”

Jørn Christensen
Vestjyske Naturfotografer

“Deltog i foredraget ved FOF den 29/10 i Vejle. Anja deler sine oplevelser og indtryk på en ærlig og indlevende måde – helt uden filter. Vi kom rundt i verden ledsaget af billeder og erfaringer fra Østrig, Slovenien, Spanien, Island – og ikke mindst Danmark. Anja elsker naturen, og hun er god til at formidle denne kærlighed. Hun smitter – på den gode måde. To dage senere stod jeg – bevæbnet med diverse kameraer – kl. 06.30 i tågen i Lille Vildmose og ventede på, at solen stod op.”

Jens Strandberg

“Jeg var så heldig at se Anjas foredrag til et FotoMalia-arrangement. Det var så fedt at “være med på rejsen”, lige fra planlægning af turen, tanker omkring steder, der skulle besøges, og så de flotteste landskabsbilleder, jeg længe har set. Anjas foredrag er et must for alle, der elsker at rejse, alle der sætter pris på et menneske, som lever med et åbent sind, dem som elsker fotografering, og for dem så gerne vil høre et vaskeægte eventyr.
Kæmpe anbefaling fra mig.”

Mads Bo

“Anja’s foredrag om Island er ganske enkelt det bedste ‘rejse-motivations-fotografi-oplevelses-foredrag, jeg længe har hørt. Anja er en rigtig god fortæller med smittende humor, flot multimedie-præsentation, fremført med smil og selvironi. Men, først og fremmest er hun en livsglad sjæl der helt enkelt elsker livet og oplevelserne i naturen – og elsker at dele det med os.”

Henrik Sørensen
ISO8000

“Tusind tak for dit spændende foredrag på biblioteket, om dit liv på landevejen. Du er en fantastisk formidler. Af oplevelser, forberedelser, overvejelser, dit job og din fritid i camperen. At du i foredraget viser de flotteste fotos og dronebilleder, sætter prikken over i´et.
Tak for dit positive og ærlige væsen”

Karin Sandal Møller Pedersen
Gram Bibliotek

“Tusind tak sødeste Anja for et forrygende foredrag – du naglede det fuldstændig igen – jeg er blæst bagover af din skønne fortælleevne – dit sprudlende humør og din autencitet 🙏 du lever din drøm – det er ikke til at tage fejl af. Og dine fortællinger tryllebinder publikum, så sublimt hjulpet af de smukkeste fotos med gode effekter og lyd 🙏 Arhmen jeg kan ikke få nok…”

Sofie Ellegaard

“Tak for en uforglemmelig formiddag i FARUM KULTURHUS. Du er en gudsbenådet formidler både verbalt og med dit kamera. Du udstråler en smittende glæde, en sprudlende livsbekræftelse – trods ups and downs – samt en dyb selvindsigt. Det var en fabelagtig formiddag. Stor tak fra mig”

Anne Lis Vang – AOF – Farum Kulturhus

“Det var et utroligt godt, inspirerende og spændende foredrag du holdt i går i Farum kulturhus din stemme er klar tydelig og fængslende, helt klart egnet til foredrag”

Anne – AOF – Farum Kulturhus

“At deltage i Anjas foredrag var som at åbne en dør til en verden af muligheder. Hendes ærlige og engagerende fortællestil, kombineret med betagende visuelle elementer, gjorde det umuligt ikke at blive grebet af hendes passion for livet og naturen. Anja deler ikke blot sine oplevelser, men inviterer os til at tænke over, hvordan vi kan leve mere autentisk og med større nærvær. Hendes evne til at skabe forbindelse til publikum og inspirere til forandring er enestående. Jeg gik derfra med en ny følelse af motivation og glæde!”

Peter, der selv overvejer livet på vejen