TO MÅNEDER MED ISLAND I BLODET – Del 1 – Blogindlæg skrevet til FotoMalia

af Anja Robanke | aug 22, 2017 | Fotografi, Island, Rejse

I denne uges gæsteindlæg skal vi med på, hvad der med garanti har været en oplevelse for livet – Vi er glade og stolte over at kunne præsentere Anja Robankes tur til Island lige her på FotoMalia.

To måneders rundrejse giver selvfølgelig en hel del indtryk, og ikke mindst en hel del billeder, så derfor er denne uges gæsteindlæg delt i to – men du skal ikke vente længe, for anden del kommer allerede i morgen.

ANJA ROBANKE

Som jævnlig læser af FotoMalia har du formentlig stødt på navnet Anja Robanke en enkelt gang eller to, for hun var faktisk FotoMalia’s mest kommenterende læser i 2016 – og det er noget der giver street-credit ud over alle grænser. (Tak for det Anja!)

Ud over at være den mest kommenterende læser på FotoMalia, så er Anja en spirende fotograf, der nysgerrigt leger med alle de genrer af fotografiet, som hun kan stille skarpt på.

Anja har i 2016 og 2017 gennemgået en kæmpe forvandling, både i hendes tilgang til fotografiet, som nu er hendes eneste kreative hobby, og som nu ikke kan undværes. Også hendes billeder har gennemgået en forvandling, og hun er nu en særdeles kompetent fotograf.

FotoMalia har haft fornøjelsen af at kunne følge Anja tæt i 2016, da hun har været en ivrig deltager på flere af vores workshops, og her har det været tydeligt, at hun har braget fremad med kæmpe målrettede skridt – det er sku sejt gået!

Professionelt, så er Anja uddannet grafiker (med 12 tal og medalje til eksamen) og arbejder i dag som grafiker for et firma i Schweiz – til trods for at hun bor på fyn.

Mine damer og herre, tag godt i mod Anja Robanke!

ER JEG PÅ PLANETEN JORDEN?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv flere gange, mens jeg kiggede ud på det islandske landskab. Jeg har aldrig i mit liv oplevet så meget smukt i én dosis på to måneder.

“Det var VIRKELIG den mest fantastiske rejse!”

Siden jeg skrev mit indlæg ’Min forelskelse – Island’ i januar, er jeg ikke blevet mindre forelsket i Island. Efter to måneder med Island direkte i blodet er jeg er hjemme igen med en masse fede oplevelser og 25.000 billeder.

Til jer der ikke kender baggrundshistorien kan i læse den her

TV: Jeg elsker de ’single huse’, og dem fik jeg en del billeder af på min tur. TH: En morgen, hvor jeg var på tur i bilen, kom jeg ned af et bjerg og kunne i det fjerne se en kæmpe flok islandske heste løbe rundt og lege. Jeg parkerede bilen og gik ind på marken til dem. De kiggede lidt i starten, men efter kort tid havde de vænnet sig til mig, og jeg fik en fin serie af dem.

Det har været lidt svært for mig, hvordan jeg skulle gribe denne historie an, da jeg har oplevet så meget og har fået en masse spørgsmål undervejs. Så jeg tænker det ville være nærliggende at tage udgangspunkt i at få svaret på nogle af dem, samt vise nogle af de billeder, som jeg har taget – det er jo en fotoblog.

Undervejs på min rejse har jeg haft en masse faste følgere på Instagram via historien (Story – hvor jeg har kunne fortælle min historie nu og her igennem billeder og videoer. De forsvinder efter 24 timer). Derudover har folk fra ’Danske fotografer’ (en gruppe på Facebook) skrevet til mig. Det er meget det samme, der har gået igen: om hvordan jeg fik idéen, hvordan jeg planlagde det med værtsfamilier, var det koldt at sove i telt, lejede jeg bil, hvad havde jeg med af grej, hvad har jeg lært, hvordan kunne jeg tage fri i to måneder, hvor boede jeg, hvad gjorde jeg med transport, og hvad var det bedste ved turen? Så det vil jeg prøve at fortælle lidt om her.

TV: Jeg havde denne udsigt, mens jeg spiste frokost øst på i Djúpivogur. På dette tidspunkt havde jeg kun været på Island i 10 dage, og det var min første dag i fjordene. Det var så smukt med tågen/disen. TH: Nogle gange må man gerne være heldig. Disse gæs fløj forbi mig, mens jeg var ved at fotografere bjergene i aftensolen.

Hvordan var det muligt at tage to måneder ud af kalenderen?

Jeg havde faktisk ikke helt fri. Og det elsker jeg min arbejdsplads for. Vi havde tit snakket om det med at sidde ved den hvide sandstrand, palmer, solskin, mens vi arbejdede. Så da jeg spurgte dem, hvad de sagde til det, hvis jeg tog to måneder afsted, sagde de bare ”Afsted med dig – husk at sende billeder”. Jeg valgte så bare at tage til et land med sorte strande, uden ret mange træer og med regn.

Jeg havde fire ugers ferie og fem uger, hvor jeg arbejdede. Og det var luksus, for jeg fik lov til at arbejde mandag til torsdag, så jeg havde forlænget weekend i de fem arbejdsuger. Det, at det er muligt at tage sit arbejde med udenfor kontorets rammer, er fantastisk, og jeg håber bestemt ikke, at det er sidste gang, jeg rejser på denne måde. Det kan varmt anbefales.

TV: Billedet er fra en roadtrip i Highland. Når man stod og kiggede rundt på bjergene, så var der alle de små myrer, der kravlede op og ned. Men det giver noget fantastisk til sådan et billede, hvor strukturen allerede fortæller en del historie. Men her kan man fornemme naturens kræfter for mange år siden. TH: Jeg har en svaghed for tåge, dis og skyer, så det er umuligt for mig ikke at standse bilen, når jeg ser sådan en udsigt!

Hvad gjorde JEG af tanker inden afrejsen, og hvordan forløb det?

Inden jeg tog af sted, overvejede jeg, hvad jeg ville fotografere, og Google Maps blev endevendt og inspiration for andre fotografer blev studeret. Jeg havde ikke lyst til at gå efter de store turistområder, da de fylder overalt på de sociale medier, og chancen for, at jeg kunne lave noget bedre, end de andre, ville være ret lille. Jeg kom dog forbi nogle af stederne på turen rundt, men ikke noget, jeg viser ret meget frem.

Jeg havde en idé om, at jeg skulle derop og lege med vidvinkel, hvilket jeg også gjorde. Det fungerede bare ikke rigtig for mig, og jeg kunne mærke, jeg søgte tættere og tættere på mine motiver for at få flere detaljer med. Jeg arbejder meget ud fra min mavefornemmelse, men selvfølgelig har jeg også nogle grundlæggende regler, men de ligger nok mere i underbevidstheden.

Jeg havde set et online-kursus omkring croppet landskab på www.lynda.comkort tid inden jeg rejste, om det var dét eller noget andet, der havde inspireret mig, ved jeg ikke. Lige pludselig fotograferede jeg stort set kun med min nye Canon ef 100-400mm f/4.5-5.6l is ii usm. Et valg, jeg bestemt ikke har fortrudt efterfølgende.

*Begge billeder er fra en roadtrip inde i Highland. Jeg synes, det er imponerende med farverne på billedet til højre. Jeg havde aldrig set noget lignende. Og her kan du også se folk vandre.*

Jeg forstillede mig, at jeg ville tage en masse hverdags- og situationsbilleder undervejs, men det gjorde jeg næsten ikke. Jeg måtte huske mig selv på det mange gange, for ville jo gerne have nogle hverdagssituationer med hjem, som jeg kunne vise de nærmeste, så det hele ikke blev croppet landskab, men jeg må bare erkende det ikke helt lykkedes. Og det er heller ikke noget, jeg græder over, for jeg er glad for min prioritering.

Det er spændende at komme hjem og se min udvikling på hele turen. Jeg har meget mere brugbart materiale med hjem fra den sidste del af min tur, end fra starten, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg ville. Men det er også tankevækkende og har bestemt været en god lærende udvikling.

Jeg elsker, når det er muligt, at der kan komme et element ind i et naturbillede. Billedet til venstre var held – den kom flyvende, mens jeg fotograferede, og så fik jeg ellers bare trykket så hurtigt kameraet kunne følge med. Hvor billedet til højre var mere planlagt. Her var det tålmodighed. Jeg måtte vente til traktoren var hvor jeg gerne ville havde den. Den kørte frem og tilbage på den mark nogle gange, inden jeg var tilfreds med dens placering og lyset, der bevæger sig over jorden. Skyerne der dækker bjergene i baggrunden, det ville jeg gerne have noget med af også, så det hele skulle gå op i en enhed.

Mine tanker var også omkring, hvordan det ville være at rejse alene, da det er første gang, jeg rejser på denne måde. Ville jeg være ensom? Ville jeg savne dem derhjemme? Ville jeg være tilpas ved familierne? Ville det være sikkert at rejse selv?

Jeg fandt ud af, jeg ikke savnede dem derhjemme (Undskyld til familie og venner), men om det var det fordi, jeg kun var væk i to måneder, og jeg vidste, at jeg kom hjem, er svært at sige.

Jeg følte mig på intet tidspunkt ensom. Jeg havde jo mennesker omkring mig meget af tiden, da jeg boede ved værtsfamilier en del af ugerne. Det uddyber jeg længere nede, men kan kort sige – det var en succes udover det sædvanlige at bo hos alle de dejlige mennesker!

Angående det at være sikker på Island, så tror jeg det er et af de sikreste lande, jeg nogensinde har været i, og jeg følte mig tryg hele tiden. Jeg ville varmt anbefale Island, hvis det er din første tur alene.

TV: Polarræven har fået et specielt sted i mit hjerte. Og jeg var så glad for at møde dem. TH: Meget af tiden handlede om at få lyset på plads, vente på at skyerne gled over himlen og forhåbentlig ramte det sted man ønskede. Nogle gange lykkedes det, andre gange forsvandt solen. Her ramte solen ikke toppen, som jeg drømte om, men da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at det var jeg egentlig godt tilfreds med.

Hvordan planlagde jeg, hvor jeg skulle bo?

Jeg lavede et offentligt opslag på min Facebook væg, hvor jeg søgte værtsfamilier for en uge af gangen. Og derefter blev det delt mange gange, mine venner og familie taggede deres venner og familier i mit opslag, så på den måde fandt jeg disse fantastiske steder hele vejen rundt på Island. En super måde at bo på. Jeg har fået så mange positive oplevelser ud af det.

På dette kort kan du se hvor jeg har boet. De blå prikker er overnatning i telt og de røde er overnatning ved værtsfamilier. Jeg kørte hele øen rundt – Og ifølge Wikipedia er ringvej 1 1.339 km. Jeg kørte 4.500 km på hele turen.

Hvordan var det at bo ved værtsfamilierne?

Jeg boede ved de skønneste mennesker og dyr. Alle steder var vidt forskellige, både personligt, hvordan de boede, om det var på landet i en lille by eller i Reykjavik, hvad de lavede, hvordan de levede og ikke mindst, hvordan de opfattede Island. Det var skønt at høre deres livshistorier på Island og se, hvordan de opfattede deres eget land. Nogle havde dyr, andre børn. Nogle var par og andre singler. Men alle med åbne, gæstefrie hjem.

Det var fantastisk at opleve med dem, om det var en tur i vulkankrater, ved vandfald, sejlture, vandreture, køreture, madlavning, fotografering. Jeg fik set ting, som jeg aldrig ville få set, hvis jeg var på egen hånd, både fordi jeg ikke vidste det sted fandtes, men også fordi min lille blå bil ikke kunne køre derhen, hvor deres store biler kunne. Men også at de kunne fortælle mig, kør dérhen, parker dér og vandre op dér. Det gav nogle dejlige ture og oplevelser.

TV: Billedet er ved vandfaldet Skógafoss. Jeg sad på en sten og pludselig var disse to mænd i action og lavede ’kungfu’ til ære for en de fulgtes med. Jeg skyndte mig at hoppe med på den fotografering og heldig var jeg, da lyset ramte dem og jeg fangede dette actionbillede. TH: Jeg står lige i starten af denne glacier-tunge, og det er en gruppe, der har været på vandring på selve glacieren. Dette skal du havde guide med for at gøre.

Alle steder var jeg heldig at få mit eget værelse, og jeg arbejdede enten på værelset, i køkkenet eller i en stue. Det fungerede så godt at arbejde i udlandet. Og min chef sagde til mig, da jeg kom hjem, at han ikke havde mærket forskel om jeg sad Danmark eller var på Island. Og han spurgte mig, hvornår jeg skulle afsted igen! FEDT! Jeg måtte møde tidligere, da der er to timers forskel i sommerhalvåret. Det var faktisk rigtig fint, så havde jeg mere ud af dagen, når jeg havde fri.

Jeg føler mig så heldig over, at disse mennesker tog mig ind i deres liv og gav mig en kæmpe oplevelse på hver deres måde. Og der var en god balance alle steder, jeg boede. Vi snakkede og oplevede sammen, men samtidig havde vi også tid hver for sig. Og jeg ser mig selv som have fået mange nye venner.

Disse to billeder er inde fra det Islandske highland. Jeg kan ikke sige det nok gange, men det er det smukkeste sted, jeg nogensinde har været. Farverne er så vilde, og kontrasterne kan være store. Det kan være helt rød-brun, eller hidsig grøn, men vender du dig, så er det hele bare sort lava.

Hvordan var det at bo i telt, og Hvor overnattede jeg?

Jeg boede i telt først og sidst på min tur, hvor jeg havde ferie. Den første uge sov jeg på den sydlige del af øen -Volcano Huts, Vík, Skaftafell og Höfn – alle steder var der masser at opleve i området. Det er de blå prikker på Islandskortet længere oppe.

Uvidende og dum slæbte jeg et pop-up telt med fra Danmark, som jeg tænkte godt kunne holde til ca. 3-4 ugers camping… MEN NEJ! Det holdte i tre overnatninger! Jeg vågnede med teltet helt nede over mig efter en vindblæsende nat. Så et godt råd er at købe et ordentligt telt fra starten. Troede bare at et pop-up telt ville være løsningen for mig, da jeg skulle stå med det selv.

Jeg fik købt mig et Husky to-personers telt, og jeg blev så glad for det, at jeg slæbte det med hjem. Tanken var egentlig, at det skulle blive deroppe, men vi blev gode venner, da det var så nemt at slå op, stort set ikke blafrede og var skønt at sove i.

Jeg nød rigtig meget at sove i telt. Jeg var mere frisk i hovedet, når jeg vågnede, hvis altså ikke jeg havde en snorkende mand i nabo-teltet. Hvilket jeg desværre var uheldig at opleve nogle gange. Jeg synes faktisk, de burde have deres eget område uden at være diskriminerende. For en snorkende mand, når man har været single i mange år, er da noget, der kan holde en vågen.

Derudover var der fugle, som havde en meget irriterende lyd. Det lød som en kæmpe brumbasse, der farede ned med 100 km/t, så jeg kaldte den ’bumle bee bird’ – men den hedder faktisk Commen Snipe (Hrossagaukur). Den drillede mig og tog min søvn fra mig flere gange.

LYS LYS LYS… Jeg var deroppe, mens der var lyst døgnet rundt. Og det har jeg aldrig prøvet før, hvilket gjorde jeg ikke fik så meget søvn, som jeg plejer. Løsningen blev at tage en Buff (ulden halsedisse) op om øjnene og på den måde skabe mig lidt mørke. Men helt vænne mig til det, nåede jeg aldrig.

Den sidste tid jeg var på Island, var jeg hos Volcano Huts inde i Thórsmörk. De har hytter, men jeg overnattede der i mit telt. Det er så smukt et område i starten af Highlands, hvor der er mange vandreruter. For mig var det paradis med så mange muligheder på et sted, så jeg blev i mange dage. Det er her, jeg har mange af mine allerbedste landskabsbilleder fra.

Begge billeder er fra Hjalteyri, en lille by nordpå der ligger ud til fjorden, Eyjafjörður, den længste fjord på Island på 60 km . TV: Midnatsolen var kun nede at røre vandet. TH: Vendte jeg mig 180 grader, havde jeg denne skønne fuldmåne. Det var en magisk aften.

Hvordan har vejret været?

Vejret var jeg heldig med, jeg havde stort set tørt hele tiden. Jeg hørte fra flere, når jeg ankom ”Sikke meget regn vi har haft de seneste dage”. Faktisk vil jeg sige, jeg har haft alt for mange dage med blå himmel og højt solskin. Personligt elsker jeg sådan en flot sommerdag, men den mørke fotograf i mig var pænt træt af det. Så det var godt, jeg havde to måneder med mulighed for moody vejr til den mørke islandske stil, jeg fik tillagt mig.

TV: Dette er faktisk et af min yndlingsbilleder fra denne tur. Og det var så fedt, da der var en pige, der skrev til mig på Instagram, at hendes familie havde boet der, da Icelandair valgte at vise billedet på deres konto. TH: Her kan man se polarræven er ved at smide vinterpelsen.

Hvad gjorde jeg med transport rundt?

Helt til at starte med var planen at tage derop og rejse rundt med bus, indtil en pige deroppe fra sagde ”Hvordan har du så tænkt dig at handle ind og komme ud at se noget?” Jeg stoppede op og tænkte over det. Og måtte erkende, at jeg var nødt til at have en bil. Jeg var lettere frustreret, da jeg fandt ud af, hvad det kostede at leje en bil. Men dem der kender mig ved, at jeg researcher til jeg falder omkuld.

Med den researcher-hat på, fandt jeg mig en lille blå Kia Picanto til 14.000 kr. for de ni uger. Det kunne ikke gøres billigere og mange sagde, at jeg havde været mega heldig. Så skal I af sted, så research ekstra grundigt. Jeg endte med at bruge www.autoeurope.dk– de sender så request ud til forskellige forhandlere, og jeg endte med at have bil ved www.procar.is– et firma jeg varmt kan anbefale. Servicen var tip top, og jeg blev opgraderet de sidste to uger til en større bil.

TV: Det er så fantastisk med Island, for når aftenen kom, så faldt vinden, så der var mange skønne aftener at nyde med lyset og i det her tilfælde nogle islandske heste, der gik og græssede. Det billede delte Icelandair også på deres konto. TH: Jeg var heldig at opleve, trods det var sommer, at der faldt sne, så der var jeg ude en morgen inden jeg mødte ind på arbejde for at være sikker på at få et billede af det.

Muligheden er også at tage din egen bil og sejle derop. Den løsning overvejede jeg kort – MEGET kort – for jeg har ingen bil!

Det var en stor oplevelse at køre hele denne tur rundt alene. Og set i bakspejlet er jeg meget glad for, at jeg havde bil. Det havde været uoverskueligt med mine rejser rundt i landet uden. Og jeg havde været meget mere afhængig af hjælp fra andre til at komme rundt.

Begge billeder er fra området Thórsmörk (Þórsmörk) – jeg boede ved Volcano Huts i ni dage, de fleste boede en eller to overnatninger, men jeg havde den luksus, at jeg havde en to måneders tur, og jeg kunne sagens have brugt meget mere tid. Man kunne sagtens gå nogle af de samme ruter igen, for vejret var aldrig det samme. Bjerget til højre kaldes ’unicorn’ og kører man over til det og ser det fra en anden vinkel, så er det et næsehorn.

Så er du kommet igennem første del af mit Islandseventyr. I morgen kan du blandt andet læse, om hvilket fotogrej jeg havde med, hvad du skal tænke på inden du tager til Island, og hvad min største oplevelse var på min tur.

Tak fordi du læste med.

Hvis I har lyst til at følge min fotoverden, så kan I følge mig på min Instagram.

Instagram: www.instagram.com/anja_robanke