Du tager gas på mig? Nej faktisk ikke. Det er ret nemt!

af | aug 22, 2019 | Autocamper, Udstyr

Det nok evige spørgsmål for camping folk, der rejser rundt i Europa ”hvordan er det med gas?, hvilken flaske?, hvor kan jeg få fyldt op eller bytte den?”

/Reklamesamarbejde (I forbindelse med jeg ejede Bumle)

 

Og disse spørgsmål havde jeg også, da jeg en aften spurgte mig frem i en Autocamper gruppe på nettet. Jeg fik rigtig mange gode kommentarer og fif. MEN det bedste fif jeg fik, var nok denne sætning ”LPG Fastflaske gas” 

Derefter begyndte jeg at researche på LPG flaskegas. For et par dage siden, fik jeg installeret en 11 kg tankgasflaske, hvor der kan være 22 liter på.

Gode grunde for mig

Én af grundene til, jeg forelskede mig i ved denne løsning var denne gratis app, der giver overblik over de nærmeste tankstationer, samt en kørselsvejledning. Jeg er lidt en nørd og meget stor tilhænger af sådanne løsninger, for det kan da ikke være nemmere.

Jeg downloadede app’en myLPG via deres hjemmeside og var kørerende med det samme uden login.

Én anden grund til at vælge LPG er, at det er meget udbredt i hele Europa. Desværre ikke så meget i Danmark endnu. Jeg valgte derfor at beholde en dansk flaske, da jeg jo med jævne mellemrum er i Danmark, så kan jeg benytte mig at den. men jeg fornemmer behovet skulle ændre sig, så kommer jeg hjem i Julen, hvis jeg skulle have installeret en ekstra tankgasflaske.

Der er 4 fyldestudser med, så jeg kan tanke op i hele Europa. Det er bare at skrue den på og fylde op.

Skal monteres af en certificeret gas-fagmand

Systemet kan leveret med 1 eller 2 letvægtsflasker og man kan vælge mellem 11 kg og 14 kg flasker. Der medfølger et sæt LPG Europa påfyldningsstudser og en Spanien-Adaptor. Det nye system er CE-godkendt og skal monteres af en certificeret gas-fagmand.

Normalt er der ikke problemer med urenheder i gas på flaske fra danske leverandører, men det er desværre ikke altid tilfældet i udlandet. Truma er nu kommet med et filter, som kan beskytte gastryksregulator og ventiler mod urenheder og olie fra gassen. De anbefaler at få monteret filteret, så det har jeg også fået, for at sikre mig at mit Truma fyr virker optimalt. 

Påfyldning af gas

Så tager jeg bare den studs, der passer til det land, jeg er i, skruer den på og sætter “pistolen” på. Så om jeg kun skal have 5 eller 10 liter, så er det ligesom at tanke brændstof til bilen – man betaler kun for det man skal have. Så det er slut med at bytte en flaske rester i, for at være sikker på at have. Jeg er allerede fan 😀

Crashsensor passer på mig under kørelse

Det er dejligt at vide, jeg kan køre med gassen tændt, for er det koldt, så kan mit fyr give mig varme, og køleskabet kan også bare forsætte på gas. Hvor jeg før skulle tænde og slukke hele tiden, selv ved små stop.

Der er monteret en Truma gastrykregulator med sikkerhedsspærreanordning,  en crashsensor der er monteret i gastrykregulatoren somstopper gas tilførelsen med det samme, hvis der skulle ske et uheld. Hvis den skulle udløses, så er der en reset knap til at aktivere den igen.

Nu føler jeg mig dejligt tryg over at skulle ud at køre mange tusinde kilometre.

Jeg er super spændt på at komme afsted og mærke nemheden i at få gas.

”Alt hvad der kan gøre livet nemmere, er jeg tiltaler af. Så jeg kan nemlig koncentrere mig om andre vigtigere ting”

Må i alle have en dejlig dag.

Bumlende Hilsner
Anja

Update – Januar 2020

Det er gået over alt forventning. Det er positivt og ekstremt nemt. Jeg har kun ankommet ét sted, hvor de ikke havde gas mere. Dog har jeg et par gange kørt lidt efter det, da jeg havde glemt at tjekke gassen,og dermed var løbet tør. Men det var min egen fejl.

Jeg kopierer bare koordinaterne over i Google Maps, da jeg så kan sætte et mærkat at køre efter. Men man kan også bare trykke direkte i app’en til kørselsvejledning.

I starten på turen havde jeg ikke varme på og brugte derfor kun gas til køleskab og komfur, så der fyldte jeg ca. hver 10. dag. Inden jeg kørte hjem til jul, havde jeg konstant varme på og måtte tanke ca. hver 4-5 dag. Så et godt råd på vejen – tank ikke i Schweiz, for det er klart det dyreste land.

Du er velkommen til at følge mig disse steder

NYHEDSBREV

(Only in danish)

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få nyheder direkte i din indbakke om blogindlæg, projekter, webshops, workshop, guidede ture, foredrag og alt muligt andet spændende, jeg kunne have på hjertet og dele.

* indicates required

Læs relaterede blogindlæg

6 Kommentarer

  1. Mette

    Det lyder som en god løsning. Hvad kostede det?

    Svar
    • anja.robanke

      Hej Mette,

      Ja, jeg glæder mig til at bruge det i praksis. Jeg har kørt på gas siden da og flasken er stadig godt fuld.
      Løsningen koster lige knap 12.000,- og så skulle jeg have en almindelig gas test oveni 🙂

      Svar
  2. Jørgen

    Hej Mette
    Tak for dit indlæg.
    Jeg har også fået monteret en fast LPG flaske/tank.
    Men jeg har desværre haft nogle problemer i Tyskland.
    Gas pistolen vil ikke lukke helt så den sidder fast på studsen.
    Jeg må derfor manuelt holde pistolen på studsen medens en anden person trykker på fyldeknappen.
    Desværre vil tankpersonalet ikke hjælpe da de tror at det er ulovligt.

    Svar
    • Anja Robanke

      Hej Jørgen,
      Først må jeg lige korregere dig, jeg hedder Anja 😉

      Og det er da ærgerligt at høre. Men jeg oplever ret meget i Tyskland, at man skal klare sig selv og hjælpsomheden har været lille med hensyn til LPG gas. Det er som om de er mange for det.

      Svar
  3. Helle Madsen

    Hej Anja. Kan godt se at artiklen er af ældre dato. Vi har også påmontere den samme løsning. Men fornylig i Tyskland blev vi nægtet påfyldning, har du samme oplevelser. Og hvad har du så fundet ud af ,løsningen kunne være. For hvis vi ikke længere kan det. Er systemet jo nærmest nyttesløs nu.

    Svar
    • Anja Robanke

      Hej Helle, Hov har slet ikke set denne kommentar 😃 Nej det har jeg aldrig oplevet. Så kan desværre ikke hjælpe dig 🚐

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Q & A - Opdateret d. 14. november - Anja Robanke - […] Det er altså smart. Jeg har fået installeret denne løsning ved DanCamper i Horsens. Så jeg ’tanker’ ligesom det…
  2. Jeg mødte Frank Gratis på en gratis camp - Vil du se hans Morelo? - Anja Robanke - Grafiker & Fotograf - […] har en 120 liters gastank med LPG ligesom jeg (Se mit indlæg om LPG) Og derudover har han 2…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *