Farvel Hugo – Sidste blogindlæg

af | sep 25, 2022 | Autocamper, Update

Nu er tiden med Hugo ved at være slut, men hvor har det været skønt at køre i en hel ny bil i næsten 2 år. I starten af næste måned, så kører jeg Hugo tilbage til TJ Camper og siger tak for denne gang.

// Dette er reklame, da jeg har samarbejdet med TJ Camper omkring Hugo, men det er 100% min tekst, mine holdninger og oplevelser.

Jeg vil gerne runde mit samarbejde af med TJ camper og Hugo med et sidste blogindlæg, hvor jeg kigger tilbage på gode minder med min rejsepartner Hugo (Ilusion XMK i 590 FT).

Jeg fatter slet ikk det allerede er tid. Husker tydeligt hvordan vi havde Åbent hus ved TJ Camper og vi kunne fortælle om vores samarbejde. Trods corona i vores eventyr start, hvor vi så en masse Danmark, så har Hugo og jeg har været på nogle skønne eventyr ude over grænsen med alt fra Island til Spanien og set vandfald, vulkaner, brune bjørne, fabeldyr og en masse skøn natur, hvor vi har haft alt fra -19° til 45+☀️ Hugo har været mit hjem og kontor, rejsemakker og jeg har også både holdt jul og nytår i Hugo.

Jeg har samlet lidt gallerier med minder fra de sidste 2 år.

Undervejs har jeg arbejdet og har haft stor glæde af loungen på flere måder. For man kan også lægge sig ned og se Netflix (i min fulde længde) 
Foto: Tina Sørensen

Da landene åbnede mere op, var der ingen tvivl om vi skulle til Island. Der skulle tages en masse test og i karantæne, men hvor jeg gjorde det gerne igen for at trille rundt på den ø. Det gav også en god sikkerhed, følte jeg, at vi blev tjekket så grundigt.

Det var magisk at være tilbage. Jeg havde savnet Island rigtig meget. Vi var der i 3,5 måned og hvor gav det stor frihed at kunne køre øen rundt med mit hjem. Muligheden for at kunne stoppe op og arbejde i nogle timer, hvorefter jeg kunne gå ud og tage billeder, hvis vejret passede i mit mood 🙂

Vi kom hjem til Danmark med en brækket ankel, altså mig, ikke Hugo 😉 Min lillebror var fløjet op for at hente os hjem med færgen, da jeg ikke kunne køre med gips på.

Jeg havde efteråret og lidt af vinteren med genoptræning og danske naturoplevelser. Derefter trillede vi i slutningen af januar mod syd og øst Europa. Disse planer ændrede sig, da der kom krig og vi valgte at køre til det Nordlige Spanien i stedet for. Og wauw det overraskede mig positivt. Og jeg vil helt sikkert tilbage der en gang.

Mens Hugo og jeg var i Nord Spanien var vi forbi Ilusion fabrikken, hvor vi lavede video og billeder til deres markedsføring – det hele blev offentliggjort her til Düsseldorf messen. Og jeg kan nu vise de 3 videoer frem, som vi fik lavet 🙂

Her kan I se de 3 video, jeg optog for dem, mens jeg var i Spanien.

Det nye katalog fra Ilusion

Det er ikke mig, der har designet kataloget, men jeg har haft fornøjelsen at levere en masse billeder dertil 🙂 Og I vil nok også kunne genkende Hugo nogle gange, som har været model på vores rejser.

TOP 5 bedste ting ved Hugo

  • Jeg elsker at sengen er oppe under loftet.
    Det skaber så meget rum i bilen selvom den kun er 5.99 meter
  • Man kan ligge ned i loungen, som er meget rummelig med bordet der kan roteres.
  • Badeværelset er stort taget bilen i betragtning. Og håndvask løsningen er ret fed.
  • Gitter/hylde/skab er en god måde at opbevare mad. Jeg har haft olier, dåser og vinflasker der.
  • Der er mulighed for at ligge i sengen og have udsigt ud bagved, men piller du gardinerne ned, så har du også på hver side. Det har jeg gjort nogle gange, når jeg har holdt i fantastisk natur.

Jeg er positiv overrasket over hvor godt den Fiat trækker i bjergene. Nu havde jeg også en ældre herre Bumle før, som faktisk også trækker godt. Men jeg havde ikke regnet med at det ville være så godt, som det er. Det skal jo også siges at Hugo er den eneste HELT nye vogn, jeg har kørt i så lang en periode.

Tak til TJ Camper, Mille og Tonny, der er ejere og til alle på kontoret og værkstedet, som altid har budt mig velkommen. Jeg har nydt at komme forbi til skønne og sjove frokoster 🙂

Tirsdag den 4. oktober vinker jeg Farvel til Hugo og torsdag den 6 .oktober siger jeg hej til noget nyt. Men mere om det den 6. 🙂

Nu nyder jeg mine sidste dage med Hugo og mine udsigter fra oppe sengen 😉

De sidste rullende hilsner i Hugo
Anja

Hvis man er interesseret i at se Hugo, så er det TJ Camper, man skal kontakte på 22 92 26 43.
Jeg har ikke noget med fremvisning eller salget at gøre.

Du er velkommen til at følge mig disse steder

NYHEDSBREV

(Only in danish)

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få nyheder direkte i din indbakke om blogindlæg, projekter, webshops, workshop, guidede ture, foredrag og alt muligt andet spændende, jeg kunne have på hjertet og dele.

* indicates required

Læs relaterede blogindlæg

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *