Ændrede rejseplaner – kører jeg hjem? Og hvad sker der med Hugo? 

af | mar 8, 2022 | Autocamper, Mig, Update

Nej det gør jeg ikke. MEN jeg er ked af, at nogen fik den oplevelse af den video, jeg fik lagt op for nylig. Tanken har aldrig været, at jeg skulle køre hjem til Danmark. Men at jeg skulle holde lidt pause med store jubleglade eventyr for en stund. 

Det er ikke første gang, jeg ændrer min retning på denne tur. Og det er heller ikke altid nemt at forudse, hvad der vil ske i verden. 

Faktisk kan man sige, det er kendetegnet siden jeg flyttede ind i en autocamper, at planerne ændres jævnligt.  Fx da Bumle og jeg kørte galt i Slovenien eller da vi skulle kører hjem pga Corona. Og min Islandstur blev udsat. Og så brækkede jeg anklen og skulle ‘hentes hjem’ Ja hele tiden sker der noget, så jeg må tage et nyt valg.

Og nu har vi krigen i Ukraine, som påvirker mig meget. Og min krop og sind har ikke lyst til at køre mere øst på. 

Jeg har altid lært, man skal lytte til sig selv og sin mavefornemmelse. Og det har jeg valgt at gøre.

Men hvad så nu?

Ja.. Det er jo lidt svært, men jeg har nogle tanker, men vil ikke låse mig fast på noget. Jeg er lige landet i Slovenien. Jeg har en kæmpe drøm om at fotografere bjørne. Og jeg troede denne oplevelse skulle være i Rumænien. Men til mit held er der allerede bjørne, der er vågnet op fra deres hi i Slovenien. Og jeg er i dialog med SLOVENIANBEARS.com – jeg satser på 3 dage i skjul hos dem.

Det gode ved en hjem/kontor på hjul er, at jeg kan flytte mig. 

Derefter er tanken at trille mod Nord Spanien stille og roligt, igennem Italien og Frankrig. Jeg fik aldrig min Spanien tur færdig, da Corona kom og forstyrrede. Så drømmen er at opleve det nordlige.

Og jeg glæder mig til at komme ud og opleve mere af Europa 🙂

Og hvad er/var galt med Hugo?

Jeg fik en fejl 417 på Truma fyret og TJ Camper og jeg prøvede alt for selv at få det op at køre igen. Men det krævede et værksted. Og da jeg havde valgt at køre mod vest og jeg ikke kunne få kontakt til værkstedet her i Kroatien. Så faldt valget på Ljubljana i Slovenien hos Prebil d.o.o. 🙂

De skiftede ‘printet’ og en sensor. Og så testede de min strøm fra solceller. Og de har en teori om bilen har været overophedet Og så der har været en fejl, som så gjorde det hele gik i stykker. MEN nu virker det og jeg er super glad for den gode service her på dette værksted. De kan lave alt med autocamper, så er du i området med noget der driller, så kan jeg varmt anbefale dem 🙂 Jeg var heldig mit gik ind under garantien. 

Det er vigtigt at huske, at jeg bruger en fritidsbil fuld tid, så nogle ting skal der skiftes i ny og næ.
Jeg har de sidste dage heldigvis haft en varmeblæser og været tilkoblet landstrøm på campingplads. Så det var kun i nat jeg har været uden varme, for jeg kørte fra Split i går sidst på eftermiddagen (efter endt fysioterapeut behandling)

Og hvad med ryggen?

Ja den har godt nok drillet mig. Sådan et ‘hekseskud’ (Hold i lænden) er ikke at spøge med. Men det har hjulpet, at jeg stoppede med at køre, og nåede at få 3 fysioterapeut behandlinger. Og føler mig næsten som et menneske igen. Jeg har fået en del øvelser, jeg skal lave. Men derudover fik jeg massage for alle de spændinger, jeg fik bygget op hen henover 2 uger. Jeg fik ultralyd massage, og noget elekstisk halløj. Hun gav mig også noget der mindede om kranio sakral terapi. Derefter sluttede hun med at tape min ryg. Så alt i alt har det virkelig hjulpet. Nu har jeg dog lige kørt fra Split i Kroatien til Ljubljana i Slovenien fra i går til i morges. Den tur kan jeg mærke nu i dag. Men jeg må ud at gå og få lidt ro igen og lade være med de lange træk lige forløbig 🙂

Men nu kan turen køre videre med varme og varmt vand. Og jeg krydser så meget fingre for at jeg ser en bjørn 🙂
Tak for at støtte min tur og følge med på mit eventyr ✨

Og ‘Happy International Women’s Day’

Rullende hilsner
Anja

Du er velkommen til at følge mig disse steder

NYHEDSBREV

(Only in danish)

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få nyheder direkte i din indbakke om blogindlæg, projekter, webshops, workshop, guidede ture, foredrag og alt muligt andet spændende, jeg kunne have på hjertet og dele.

* indicates required

Læs relaterede blogindlæg

2 Kommentarer

  1. Jytte kieffer

    Hej Anja. Godt at høre at du har det bedre.
    Bjørne ville jeg godt se , pas godt på dig selv. Er selv i livignio og stå på 14 dages ski. Det er super dejligt. God vind fremover. Knus jytte

    Svar
    • Anja Robanke

      Hej Jytte, Ja jeg må indrømme det lige har været nogle svære dage med smerter. Men det er dejligt og jeg ser mere lyst på det hele igen nu 😁 Og jeg glæder mig til weekenden med bjørne observationer og forhåbentlig nogle billeder 🐻😍
      Og nyd ferie, ski og solen. tak for hilsnen ☀️
      Knus Anja

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *