This is also available in: English

Har du

Brug for en foredragsholder?

Du har mulighed for at booke et foredrag om mit minimalistiske liv som rullende grafiker og fotograf. Her på siden kan du også se, hvor jeg holder offentlige foredrag.

NYHED

Som noget nyt holder jeg foredrag i forbindelse med at mine børnebøger er udkommet. Jeg kommer ud på skolen til 1-2. klasser.

“Island var helt sikker med til at forme mig til, hvor jeg er i dag. Jeg kunne se, hvad der var muligt med ‘work and travel’ – så da muligheden var der, greb jeg den.”

WORK AND TRAVEL

– Farvel til hamsterhjulet

Varighed: 2 x 45 min.

I dette billedlige foredrag giver jeg en unik indsigt i sit minimalistiske liv og den meget anderledes hverdag, jeg lever, efter at have opsagt mit hus, min bil og solgt alle mine ejendele, der ikke var plads til i min autocamper.

Inspirationen til mit markante livs­stilsændring blev født af flere længere rejser til Island, som blev muliggjort af en chef, der gav mig frie rammer. Her så jeg hvad der i praksis kunne fungere ift. livsstilen, ”work & travel”. I dag lever jeg min drøm – til stor glæde for mig selv og de mange tusinde mennesker, der følger mig på de sociale medier og er inspireret af den livsstil, jeg aktivt har opsøgt og løbende poster om. 

Ambitionen for mig er ikke, at hele den danske befolkning skal gøre som mig. Mit håb er at kunne inspirere til, at vi alle får det bedste ud af vores liv og udlever vores drømme. Det kræver mod, handle­kraft og afsavn – man må være klar til at udfordre mageligheden.

Foredraget giver svar på mange af de spørgsmål, der helt naturligt melder sig, når deltagerne forestiller sig, at det var dem selv, der rejste alene ud i verden på 4 hjul:  Er du aldrig bange? Føler du dig ikke ensom? Har du en plan for hvor du skal hen? Er livet på landevejen udelukkende lyserødt, eller melder hamsterhjulet sig også, selvom du sidder i solen på en bjergtop – og ikke skal møde fysisk op på arbejde mandag morgen?

Jeg tager jer med på eventyr og hele foredraget er fyldt med billeder og videoklip.

Fortællinger til

1-2. klasse

Jeg har sammen med Tellerup udgivet ‘Anja på ­Eventyr, hvor jeg fortæller virkelige hændelser fra mig liv på vejen. Siden sommeren 2019 har jeg boet 100% i min auto­camper, der samtidigt fungerer som mit rullende kontor, mens jeg rejser rundt i Europa.

Jeg vil fortælle lidt om hvordan jeg fik ideen til at ­flytte ind i en autocamper, hvordan jeg solgte alle mine ting. Jeg kommer ind på, hvor jeg sover, hvordan det praktisk er med vand og strøm.

Jeg vil fortælle om nogle af de oplevelser, jeg har på min vej igennem årerne. Alt imens jeg fortæller, vil jeg vise billeder og videoer. Jeg vil vise dem dyr, naturen og ­mennesker, jeg har mødt på min vej. Jeg vil tage ting frem fra bøgerne og fortælle om det. Så der er en genkendelse for børne, hvis de har læst dem.

Jeg vil fortælle i 30 minutter, og jeg vil med mellemrum vil interagere med børnene i form af spørgsmål, hvor de skal række hånden op. Fx. Hvor mange af jer at prøvet at være på campingferie.

Jeg medbringer min MacBook og har stik til HDMI.
I har lærred eller TV, hvor jeg kan dele mine billeder undervejs. Samt lyd, hvis nødvendigt for lokalet

H.C. Andersen sagde “At rejse er at leve” – men kan man leve uden at rejse? Mit svar er nej! Derfor lever jeg, som jeg gør.

Book et foredrag

Ønsker du at booke mig til et foredrag, så tag kontakt til Foredragsbureauet Talks v. Heidi Sondrup
Mail: heidi@talks.pm
Telefon: 51 955 954
Web: talks.pm

Åbne foredrag for alle

Denne liste vil blive opdateret løbende.
(De private arrangementer kan jeg desværre ikke få jer med til)

– – – – – – – – – – – – – 

Danish Overlander Meet
25.-28. August 2022 (Program opdateres med endelig tidspunk op til eventet)

Se event på deres hjemmeside

Køb billetter her

– – – – – – – – – – – – – 

Livet på vejen i Hugo på Gram Bibliotek
Onsdag d. 14. September 2022 kl. 19.00-21.00

Se event på Facebook

Køb billetter her

Ord fra deltagere og arrangør til mine foredrag

“Skal vi ta`til Island og opleve den storslåede natur?
Det kunne være konklusionen på et meget spændende og inspirerende foredrag, som en flok fotoentusiaster blev præsenteret for i Vestjyske Naturfotografer. Anja leverer et medrivende og flot foredrag om Island med særlig vægt på de fantastiske naturscenerier, der kan opleves. Hun formår at gøre billederne og oplevelserne levende, så man næsten føler, man er med. Smukke personlige billeder af dyr og natur krydret med små fif og gode råd. Det er helt tydeligt for tilhøreren, at hun brænder for naturen ,og hendes engagement og gode humør kan ikke undgå at smitte. Hendes grafiske baggrund skinner tydeligt igennem i den flot opsatte præsentation.”

Jørn Christensen
Vestjyske Naturfotografer

“Som foredrags arrangør, er Anja Robanke’s foredrag en stor gevinst. Hun når bredt ud og rammer en stor del af tilhørerne, med hendes ukomplicerede og rørende fortælle stil, som også rummer en stor del humor og selvironi. Når jeg arrangerer et foredrag, er det vigtigt, at folk går fra foredraget med en god oplevelse. Her har Anja en stil, som tiltaler de fleste og som dog, vækker liv i tilhørernes følelser. Foredraget er krydret med smukke billeder af stor kvalitet, både teknisk og fortællemæssigt.” 

Carsten Krog Pedersen
KANT Festival

“Anja’s foredrag om Island er ganske enkelt det bedste ‘rejse-motivations-fotografi-oplevelses-foredrag, jeg længe har hørt. Anja er en rigtig god fortæller med smittende humor, flot multimedie-præsentation, fremført med smil og selvironi. Men, først og fremmest er hun en livsglad sjæl der helt enkelt elsker livet og oplevelserne i naturen – og elsker at dele det med os.”

Henrik Sørensen
ISO8000

“Deltog i foredraget ved FOF den 29/10 i Vejle. Anja deler sine oplevelser og indtryk på en ærlig og indlevende måde – helt uden filter. Vi kom rundt i verden ledsaget af billeder og erfaringer fra Østrig, Slovenien, Spanien, Island – og ikke mindst Danmark. Anja elsker naturen, og hun er god til at formidle denne kærlighed. Hun smitter – på den gode måde. To dage senere stod jeg – bevæbnet med diverse kameraer – kl. 06.30 i tågen i Lille Vildmose og ventede på, at solen stod op.”

Jens Strandberg

“Tusind tak for et inspirerende foredrag i lørdags hos os i AFA fotoklub. Du har en personlig historie at fortælle og det gør din præsentation helstøbt. Dit frie liv på landevejen bliver dokumenteret på smuk grafisk vis via billeder og film og det viser også, at formidling af billeder som regel handler om historie fortælling og etablering af stemning.
Tak for inspirationen.”

Morten – AFA fotoklub

“Jeg var så heldig at se Anjas foredrag til et FotoMalia-arrangement. Det var så fedt at “være med på rejsen”, lige fra planlægning af turen, tanker omkring steder, der skulle besøges, og så de flotteste landskabsbilleder, jeg længe har set. Anjas foredrag er et must for alle, der elsker at rejse, alle der sætter pris på et menneske, som lever med et åbent sind, dem som elsker fotografering, og for dem så gerne vil høre et vaskeægte eventyr.
Kæmpe anbefaling fra mig.”

Mads Bo

“Tusind tak for et medlevende foredrag til foredraget på Autocamper messen. Det var, som om, vi var med dig på hele turen på Island. Vi vil gerne sætte nogle ord på dig, hvad vi synes du indeholder, som person. Du har en masse gå på mod. Du er imødekommende og smilende. Du udstråler af en masse energi. Du har livsglæde. Du er iderig. Du giver en’ masser af inspiration. Du er en ener.
Vi får aldrig nok af dig og dine vidunderlige skønne billeder/videoer. Tak for dig og forsat god tur til dig og Hugo.

Kæmpe anbefaling fra mig.”

Ellen og Leif / Autocampister