MIN FORELSKELSE I ISLAND! Blogindlæg skrevet til FotoMalia

af | jan 10, 2017 | Island, Rejse

Jakob Kjøller skriver: Der er ingen grund til at sidde hjemme, og vente på at noget sker, det er nemmere at få det til at ske end man lige tror.

I denne uge har vi en af vores trofaste læsere, der gør det vi andre drømmer om, nemlig at drømme stort, og gå efter det!

ANJA ROBANKE

Som jævnlig læser af FotoMalia, så har du formentlig stødt på navnet Anja Robanke en enkelt gang eller to, for hun er faktisk den mest kommenterende læser i 2016  her på bloggen – og det er noget der giver street-credit ud over alle grænser! (Tak for det Anja!)

Ud over at være den mest kommenterende læser på FotoMalia, så er Anja en spirende fotograf der nysgerrigt leger med alle de genre af fotografiet som hun kan stille skarpt på.

Anja har i 2016 gennemgået en kæmpe forvandligt, både i hendes tilgang til fotografiet, som nu er hendes eneste kreative hobby som nu ikke kan undværes men bestemt også i hendes billeder – vi her på FotoMalia har haft fornøjelsen af at kunne følge Anja tæt i 2016 da hun har været en ivrig deltager på flere af vores workshops, og her har det været tydeligt at hun har braget fremad med kæmpe målrettede skridt – det er sku sejt gået!

Professionelt, så er Anja uddannet grafiker (med 12 tal og medalje til eksamen) og arbejder i dag som grafiker for et firma i Schweiz – til trods for at hun bor på fyn.

Mine damer og herre, tag godt i mod Anja Robanke!

Min forelskelse – Island

Fra at jeg var på Island én uge til, at jeg planlægger en 9 ugers tur til sommer – hvad skete der?

Ugen var slut, tiden var gået hurtig, alt for hurtig…

Flere gange på vej mod lufthavnen havde jeg lyst til at gå op til bussemanden og sige han skulle sætte mig af, for jeg kunne mærke, jeg slet ikke var færdig med Island!

Da jeg sad i lufthavnen og vidste mit fly lettede om et par timer, var det en ubeskrivelig følelse, jeg havde i kroppen. Jeg har rejst meget i mit liv og har altid følelsen af at glæde mig til at komme hjem, når jeg sad i lufthavnen, men ikke denne gang. Denne gang, var det helt omvendt – jeg havde så meget lyst til at blive! Dette øjeblik vidste jeg, at jeg vil komme igen – snart!

Jeg elsker det omskiftelige vejr – du ved ikke hvad dagen bringer. Det var en oplevelse at se så sort en strand, alt var bare sort, dramatisk og smukt.

Island tog mig med stormen… blæst, regn og sol – et land med meget omskifteligt vejr og mærkeligt nok, så elskede jeg det. Hele mit liv har jeg været til sol, strand og varme, men med min voksende interesse for fotografiet er der sket noget med mig. Jeg har lyst til at opleve på en måde, jeg ikke har mærket før. Og ikke mindst klædeskabet har ændret karakter. Venner og familie ryster på hovedet af mig. Pludselig er kjoler skiftet ud med outdoors-tøj og stilletterne med vandrestøvler.

Dem der har oplevet Island, forstår mig, tænker jeg. Den følelse af wow, wauw, hold da op, u la la og så lige et wow mere. Det er så smukt og så råt, at når jeg tænker tilbage på den følelse, jeg havde i kroppen, giver det mig gåsehud. Jeg synes alle i hele verden skulle opleve det – mærke det på sin egen krop. Det er en natur, jeg aldrig har oplevet før, så måske det er derfor jeg reagerer, som jeg gør.

Island er virkelig fantastisk og jeg er forelsket!

Gletsjerne mellem bjergene er så smukke. Jeg håber at komme tættere på dem til sommer.

Som jeg startede med at skrive, hvad skete der lige? Fra én uge til at planlægge en tur på ni uger?

Jo ser du, jeg kom hjem og det eneste jeg kunne tænke på var Island. Jeg snakkede med folk om Island, jeg redigerede billeder fra Island, jeg googlede info om Island og jeg tror faktisk, jeg har set alt på YouTube omkring Island. Så ret hurtigt vidste jeg, jeg ville af sted i 2017! Jeg vidste også, at endnu en uge ikke ville være nok. Jeg tænkte to måneder og det kom til at passe med ni uger. Men nu har jeg ikke lige ni ugers ferie om året, så jeg snakkede med min chef, fortalte om min plan. Jeg vil arbejde fem uger og have fire ugers ferie. Han smilede og sagde “hvis der er internet og du er inden for en fornuftig tidszone så tag af sted”.

Jeg jublede!

Det skal lige siges, jeg er grafiker og sidder dagligt ved min computer, derfor er det muligt for mig at tage af sted. Hvis jeg havde været børnehavepædagog, havde den samme mulighed nok ikke kommet på tale. Hovedkontoret er i Schweiz og jeg sidder i et kontormiljø i Odense. Det gør vi ser hinanden på en skærm, når vi holder møder, derfor er det lige meget, om jeg har Odense som baggrund på skærmen eller Island!

En befolkning på ca. 330.000 på et areal på 103.000 km3 – gør Island til det land med tyndest befolkning. To ud af tre bor i Reykjavik. Så forstil jer hvor meget natur, der er at fotografere!

Nu havde chefen sagt ja og planlægningen kunne begynde. Min idé var at finde en værtsfamilie, som ville have mig boende i alle ni uger. Men jeg mødte en sød islænding, der kom med den gode idé, at det ville være meget federe at have ny familie hver uge og på den måde komme rundt på øen og opleve en masse. Den ide tog jeg til mig med det samme. Og dét blev planen, jeg gik efter, da jeg tror, det bliver en stor oplevelse at rejse på denne måde. Jeg vil komme til at opleve Island ’indefra’, møde en masse skønne mennesker med hver af deres livshistorier og jeg vil opleve naturen i flere områder, og komme ud og fotografe en masse, de forskellige steder.

Naturen er så storslået og jeg har aldrig rejst steder, som kan give mig den følelse, som Island kan.

Som mange ved, der har været forelsket, så er man klar på hvad som helst, vil ses hele tiden og kan leve af kærlighed og kildevand! Men jeg måtte sige til mig selv “slå koldt vand i blodet”. For det første skulle der spares op igen og finde værtsfamilier. Det er udover ville jeg gerne opleve Island om sommeren, hvilket gør jeg må vente pænt nogle måneder og det giver tid til at planlægge min tur. Så hver en femmer, der ikke bliver brugt ryger i puljen!

Jeg startede med at lægge et indlæg på Facebook i oktober. Indlægget var offentligt, så folk kunne dele og kommentere det. Jeg blev meget rørt over hvor mange mennesker, der ønskede at hjælpe mig på vej og hvor mange gange det blev delt. Og hvor mange private beskeder med ideer til folk, der måske ville have mig boende. Der er de sociale medier en stor hjælp.

En sød pige, der har læst til læge i Danmark skrev, at jeg kunne komme en uge hos dem i Reykjavik.

En anden kvinde henvendte sig, som bor på en nedlagt sildefabrik nordpå i en lille by ude på landet ved fjeldene og havet.

Efterfølgende skrev en mand, der bor vest på øen med sin kone og har tre islandske for hunde. Han fotografer også – han er Canon-mand! Ham skal jeg være ved et 2-3 dage. Han har sagt, at han vil tage mig med til det flotteste sted på Island ifølge ham. Det bliver dejligt at opleve sammen med en anden, der er fotointeresseret.

Det er fascinerede at tænke på at Island er en vulkanø, en af de yngste i verdenen. Her er vulkanen Hekla set sydfra.

Jeg  fandt en mand på Couchsurfing (Et internetbaseret socialt netværk startet i 2004 som har til formål at skabe kontakt mellem rejsende og frivillige værter. Wikipedia) som bor nordpå og sejler med ture, hvor man kan se hvaler. Det er en stor drøm for mig, at komme med ud på havet og fotografere hvaler. Jeg har ingen fast aftale med ham endnu.

Jeg fornemmer Couchsurfing, bliver brugt meget til 2-3 overnatninger. Men hvis jeg skulle have nyt hjem hvert 2-3. døgn, så ville jeg få stress af at rejse rundt. Så derfor tænkte jeg, jeg måtte finde værtsfamilier igennem venner og familie, hvor en uge er meget passende.

Jeg  har en skøn kollega, hvis søde mormor har en veninde, der bor deroppe. Det er et pensioneret par, som har sagt, jeg bare skal komme. Alle steder mærker jeg en gæstfrihed og en glæde. Det følelse så rart at vide, jeg kan komme.

Så her for nylig efter det har stået stille, så skriver en pige, der bor sammen med sin tante nordpå, men lidt inde i landet i fantastiske omgivelser, at jeg kan blive en uge, eller det jeg har brug for.

På dette kort ses de steder, jeg har kontakt med. De rø’e er de steder jeg har en aftale om at komme og bo, hvor de blå er aftalen ikke helt på plads endnu.

Jeg mangler et par familier mere, da jeg ikke skal finde ni familier. Jeg tænker at holde to uger udenfor planlægning, da min veninde kommer op og måske møder man nogle mennesker, som man gerne vil ud og opleve med. Når jeg har familierne på plads, skal jeg have det hele puslespillet til at gå op. Jeg gerne vil have en fornuftig rækkefølge, så jeg ikke skal rejse frem og tilbage, men mere kan rejse rundt – men det er ønsketækning!

Det kunne være et drømmesenarie at finde en værtsfamilie mere syd på og på Vestmannaeyjar – øen der ligger helt syd.

Det er nok MEGET nørdet, men jeg har faktisk finkæmmet Google Map/Earth, så jeg har ”set” byerne, set billederne der er tilknyttet byerne og zoomet ud og ind. Ja… man kan kalde det forberedelse eller en meget stor glæde til at komme af sted.

Her fik jeg leget med mit ND stop filter. Det er klart noget, jeg vil arbejde mere med i fremtiden. Det giver et drømmende udtryk.

Jeg håber denne tur kan give mig en masse fantastiske oplevelser, både sammen med de familier jeg skal bo hos, men også oplevelser på egen hånd sammen med mit kamera og naturen. Jeg håber, jeg kommer hjem med en masse billeder, billeder som jeg vil kunne dele og billeder som vil kunne forevige min tur. Jeg håber, jeg lærer en masse på denne tur, om de mennesker jeg skal møde, om mig selv, og ikke mindst udfordre mig selv fotografisk!

Her er en video med nogle af mine billeder fra min tur i uge 37 2016. Hvis man ønsker se den lange og mere turist-agtige version, så er der et link i video-beskrivelsen – men tag jer i agt, for man ser mig i skrig gule skiunderbukser og ballerinaer..!

Lørdag den 13. maj 2017 starter mit eventyr og I er velkomne til at følge det på min Instagram @anja_robanke

Til sidst vil jeg egentlig rigtig gerne takke min far, mit arbejde og alle de fantastiske mennesker, der har lyttet til min ævlen omkring Island og hjulpet mig på hver sin måde med at komme nogle skridt tættere på mit eventyr.

Jeg håber dette indlæg kan inspirere folk til at tage på eventyr, se mulighederne og få en masse oplevelser.

Rejselysne hilsner
Anja

FOTOMALIA SIGER TAK

Vi elsker at se hvad folk går og roder med, og er meget taknemmelige for at Anja har ville dele hendes historie med os – så af hjertet tak!

Vi håber i har lyst til at lege med her på FotoMalia en anden dag!

Og smid så lige en kommentar til Anja!

Du er velkommen til at følge mig disse steder

NYHEDSBREV

(Only in danish)

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få nyheder direkte i din indbakke om blogindlæg, projekter, webshops, workshop, guidede ture, foredrag og alt muligt andet spændende, jeg kunne have på hjertet og dele.

* indicates required

Læs relaterede blogindlæg

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *