Når et par timer bliver til en dag!

af | mar 6, 2020 | Jeg har mødt en person, Spanien

Jeg spurgte på et opslag i en netværksgruppe om der var nogen danskere, der havde bosat sig i Spanien, der havde lyst til at sige bøh og Rikke sagde kom forbi!

Ca. 3 uger efter mødtes jeg med Rikke Hedeman i Fuengirola, fik lidt at spise og jeg inviterede hende hjem til Bumle. Den ene time tog den anden, snakken gik og sikke et fantastisk og livsbekræftende menneske, jeg sad overfor 🙂

Der blev grint og snakket. Og det hele var så hudløst nede på jorden.

Hun er et menneske, der ligesom jeg kunne mærke, der skulle noget andet til i livet – ‘ud af hamsterhjulet’

Som hun så fint sagde det, der var drømme og hun havde ‘nosserne’ til at leve dem ud 🙂

For vi begge har hørt mange sige sige “wow at du tør” “Du er modig” For hvorfor gør vi det?! Hvorfor tør man springe ud i det?! Men så kan jeg bare ikk lade være med at spørge, hvorfor tør man lade være?!

Jeg er så nysgerrig på, hvad der gør at andre vælger at leve deres liv, som de gør. Rikke bor nu i Fuengirola, hun følger sin drøm. 

Men hvad lever hun af

Hun lever af at hjælpe folk videre i livet. Både med at at blive klog på deres drømme, og at turde gå vejen. 

Men også når livet er svært, og der er behov for at kikke på bagagen og de mønste der er med. Men med en vinkel, hvor livet bruges som medspiller i at blive klog på sig selv, og turde være tro mod sig selv. 

Det gør hun i sessions hvor coaching, vejledning, meditation, healing, massage og homøopati (naturmedicin) er elementerne. Hun underviser i meditation og har lige om lidt også retreats, hvor yoga, meditation, behandlinger og naturen er på dagens program. 

Som jeg, der både er grafiker og dagligt sidder og nørder med grafiske løsninger til mine kunder – udover at blogge og tage skønne billeder på min vej og til de begivenheder i livet mine kunder gerne vil forevige, så har Rikke også et mere erhvervsrettet virke som freelance konsulent. 

Med et halvt livs erfaring fra HR, så har hun HR opgaver i virksomheder som har brug for en ekstra ressourcer indenfor HR. Både de mere traditionelle og mere strukturelle opgaver, men frem for alt processer omkring at få valgt de rette medarbejdere til virksomheden, og at støtte ledere i at finde deres ledelsesstil og folde sig ud. 

Alt sammen med det formål at virksomhederne lever deres drømme og når deres mål – på den fedeste måde, vel at mærke.

Snakken forsatte så fint over en kop varm kakao

Vi kom ind på at turde gøre ting i livet og på en eller anden vis kom vi til at snakke om vinterbadning og inden jeg så mig om, spurgte jeg om hun ville støtte mig i at hoppe i havet 

“jeg bader ALDRIG i koldt vand! “

Jeg er heldig, hvis jeg kommer én gang i havet om året i DK om sommeren ? Men jeg kunne mærke en udfordring i mig og tænkte, den kunne hun hjælpe mig med! 

Så vi tog til stranden og jeg kom i!! 3 GANGE!! 

Det var vildt grænseoverskridende og koldt. Omkring 15 grader! Men følelsen i kroppen, i hovedet, helt inden i er en sejr! ☀️

Jeg vidste, jeg ville gøre det, da jeg spurgte hende. Men jeg vidste også, jeg aldrig ville have gjort det selv ? Nu tror jeg faktisk, jeg kunne finde at gøre det en dag.

Vi tog hjem til hende og jeg fik et dejligt varmt bad og fik vasket en balje tøj. To luksus ting i min verden! Og jeg gik hjem til Bumle med smil på læben. Godt nok havde jeg ikke arbejdet i dag, men jeg havde fået SÅ meget andet med mig ☀️

Jeg havde mødt et menneske, der lever sin drøm, gør hvad hun ønsker, hun er tro mod sig selv! Og inspirerende 🙂

Så find en lille drøm indeni dig og udlev den. Mærk hvor godt det gør dig 🙂

God weekend derude!

Bumlende hilsner
Anja

Du er velkommen til at følge mig disse steder

NYHEDSBREV

(Only in danish)

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få nyheder direkte i din indbakke om blogindlæg, projekter, webshops, workshop, guidede ture, foredrag og alt muligt andet spændende, jeg kunne have på hjertet og dele.

* indicates required

Læs relaterede blogindlæg

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Anja Robanke og Bumle - lev dine drømme - badedragt og skibukser - […] Du kan se lidt fjollefotos fra dagen på Anja’s blog  […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *