En af mine drømme er gået i opfyldelse! Jeg har set bjørne ude i den vilde natur. Og jeg elsker det. Det vat så intens en følelse at sidde i det skjul og bare se dem lige derude foran mig.

Jeg har valgt at skrive dette blogindlæg lidt anderledes og længere end jeg plejer. Det bliver en 5 dages dagbog med mine bjørne oplevelser. Dette har været en drøm i mange år og jeg vil gerne dele detaljer og følelser i denne her oplevelse.

Hvis du er ligeglad med at læse, og bare vil se video, så scroll ned 🙂

Forhistorien er, at jeg har fået anbefalet dette sted fra nogen i Danmark, men det ikk ville kunne lade sig gøre, da jeg kørte forbi området i februar mod Kroatien. De først har sæson fra Maj til September, så jeg skød denne tanke fra mig. 

Men så fik jeg af vide af Nina, en fotograf fra Slovenien, at nogle af bjørnene var vågnet. Så jeg skrev til Miha fra slovenianbears.com  og spurgte om det var muligt. Og han bød mig velkommen 🙂 

Stedet har lokation i regionen Notranjska i Slovenien. Jeg har skrevet en del praktiske informationer i bunden af blogindlægget.

Dag 1

Jeg vågnede op lidt udenfor i Ljubljana. Jeg vidste, hvad det var for en dag… jeg vidste inden længe ville min bjørne weekend starte  og det gav lige et morgensmil 🙂

Jeg mødes med Miha fra slovenianbears. Han har arbejdet med slovenianbears.com i 8 år, men inden, der havde han som hobby allerede været ude i naturen med bjørnene og lære deres adfærd. Hans store passion er at finde de gode steder og bygge skjul og give folk en god oplevelse med bjørnene, samt fortælle og forklare om besøgende om bjørnene.

Han bød mig en kop the, mens han fortalte mig om området og folket og forholdet. Det er meget vigtig at bjørnene forbliver vilde og derfor er der lavet en lov om det er forbudt at fodre dem ved byerne. Deres skraldespande er specielt lavet, så kun mennesker, kan komme i dem. De gør alt for at holde dem ude i bjergene. Standen bliver så reguleret af en jægerforening hver år, hvor de har en kvote. Der er i perioder en del politisk i det. Men Miha siger i sammenligning med andre lande omkring dem, så har de en god ro og balance i det. 

Der sker stadig skader for ca. 100.000€ om året. Og det svarer ca. til hvad der kommer ind af turisme indtægt på bjørne, så det går lige op. Skader kan fx være træer med brækkede grene, ødelægger halmballer, bifarme og får. Men de fleste folk har nu fået lavet indhegning. Og i og med at de holder bjørnene vilde ude i naturen og fodre dem i bjergene, så er der ikke mange skader, der sker mere. 

Faktisk har flere af de lokale fortalt mig uafhængigt af hinanden, at i gamle dage, inden de blev medlem af EU, så smed de alt deres rester fra slagterierne ud til dem i skovene og dengang havde de aldrig nogle problemer. Men det blev forbudt for dem, da de kom med i EU og flere siger der skete en del ændringer ved bjørnene dengang. Dog er der kommet bedre balance i det igen, selvom der sker skader.

En sød historie var da en mand ikke havde problemer med bjørne, men derimod mus der ødelagde hans køkkenhave. Da søgte han om skade penge, ligesom folk med bjørne. Men han fik afslag 😉

De fleste bor jo i fred og ro. Og bjørnene er den del af livet i Slovenien.

Efter at have drukket te og jeg fået de informationer om hvad jeg skulle, så gik jeg ud og pakket det sidste og fik iklædt mig en masse varmt tøj. Han samlede mig op i hans firhjulstrukken Nissan, hvorefter vi kørte op i bjergene. 

Vi parkerede forenden af en stejl markvej. Der var ca. 700 meter op. Miha synes det er godt at gå derop, så man får en fornemmelse af skoven, inden man skal ind og sidde stille i skjulet. Og jeg er meget enig. Da min ryg er i bedring spørger jeg Miha om han vil bære min tunge fototaske. Det er lidt svært at spørge om, når jeg plejer at være en selvstændig kvinde. Men husker smerten så tydligt, så jeg måtte spørge ham og han ville meget gerne hjælpe mig. 

Da vi ankommer er der 3 skjul med plads til 2 i hver. Jeg er heldig, jeg er alene og kan sætte begge mine kamera op 🙂 

Miha går ud og strør nogle majs ud i landskabet og jeg sætter mit udstyr klar. Han gør det meget klart for mig, at jeg skal være meget rolig, ikk sige noget (gad vide om jeg ligner en der snakker med mig selv, for det gør jeg faktisk jævnligt… haha) Jeg må ikke rasle med poser eller skubbe stolen frem og tilbage. Faktisk skal bare bare vær musestille. For disse ting kan skræmme bjørnene væk. 

Jeg skal blive i skjulet og først åbne op, når han kommer for at samle mig op igen.

Alt er klar, jeg sidder klar, udstyret er klar. Jeg er spændt. Det er minus grader og ånden der kommer ud af min mund er tydelig. Men jeg er pakket ind i uld fra top til tå. 

Lyset er så fint og fuglene synger. Jeg nyder stilheden og jeg kan kun svagt høre et køretøj i ny og næ meget langt i det fjerne. Der er en del duer, der hygger sig og en skovskade, der kommer forbi nogle gange. 

Sidst på eftermiddagen, kan jeg høre noget gå ude til højre for skjulet. Der er ikk vinduer, men frem kommer bjørnen. Mit hjerte slår et ekstra slag. Jeg havde lyst til at gribe kameraet. Men husker fra Miha har sagt, også hvad jeg selv har erfaret, når jeg selv ligger i skjul; rooooolig. Ikk hurtige bevægelser efter kameraet 😉

Den går lige ud og væk fra skjulet. Jeg ser en bagdel og jeg jubler indeni. Den vender sig lidt om og kigger rundt inden den går videre.

Den går en lille runde og jeg opdager faktisk først da jeg kommer hjem at jeg har et par billeder af, den kigger på mig = mit skjulet. Så jeg er luret, tænker jeg. Men efter at have snakket med Miha, så ser de dårligt, men de hører og lugter rigtig godt. Så han mener ikke at den har spottet mig. Den går over bagved nogle træer og der spiser den lidt og lægger dig. Jeg kan se ørene titte op ind i mellem. Den rejser sig og jeg får lidt billeder inden den forsvinder længere ind i skoven igen.

Inden solen går ned, så nyder jeg 2 dyr der går og spiser. Det er meget fredsfyldt og jeg kunne høre Miha’s bil i det fjerne og jeg begyndte at pakke sammen.

Da vi kommer tilbage vælger jeg at køre ned på den lokale Restaurant Škriban for at få noget mad. Jeg fik denne ret og det var mega godt. På slovensk hedder det: Divjačinski golaš Sirovi štrukji. Og valgte faktisk at komme tilbage dertil nogle dage efter 😉

Jeg fik også pandekager til dessert med is og flødeskum. Jeg vil dog sige, det var en dum beslutning, for jeg blev alt for mæt og havde svært ved at sove… haha…

Dag 2

Vågende så spændt. Jeg fik ordnet en masse praktisk ved computeren og fik skrevet en del på dette blogindlæg omkring første dag. Miha hentede mig kl. 13 og vi kørte ud samme sted som dagen før. I dag kørte vi op, så vi kun gik de sidste 100 meter. 

Jeg gjorde mig klar med samme setup som dagen før. Sig havde jeg også taget GoPro’s med. Dagen gik og der var SÅ ekstremt stille. Ikke en vind og jeg følte hvis jeg slog en prut ville hele skoven runge… haha… men sad så stille, at mine ben gik i stå med blodomløbet. Jeg skrev sammen med Miha i læbet af eftermiddagen og der skete ikke så meget. Der kom en flok duer og 2 dyr og spiste ligesom dagen før. Og lige inden solen gik ned, kom han og hentede mig.

Det var mega ærgerligt. Jeg havde følt indeni, at det skulle være min dag. Så selvfølgelig var jeg skuffet, men jeg ved også godt, det er vilde dyr i naturen. Det er ikke zoologisk have, hvor de lige står bag en mur. Og det er der også noget charmerende ved. MEN alligevel er det mega ærgerligt. 

Jeg går i seng nu og vil glæde mig til at i morgen. Miha siger, han vil køre mig ud til et andet spot, hvor der er set 2 bjørne i dag. Så jeg hepper videre 🙂

Dag 3

Jeg vågnede tidligt og tankerne var i gang. Gad vide om jeg ville se bjørne i dag. Jeg havde aftalt med Miha dagen før, at vi skulle køre ud og se efter ugler om formiddagen og han hentede mig ved 10-tiden. Vi kørte ud nogle forskellige steder og viste mig også et af de steder bjørne sover ind imellem. Men vi så desværre ingen ugler, men en masse skøn natur.

Miha fortalte han havde set på kameraet at bjørnen dagen før var kommet 30 minutter efter han havde hentet mig. Men der ville det være for mørkt på denne side af bjerget til at kunne have filmet eller taget billeder.

Da vi kom tilbage, så gik jeg i gang med gøre klar til at komme afsted til en ny lokation. Den var længere væk. Vi kørte det meste af turen op af bjerget på grusveje og med sving og huller i vejen. 

Vi kom op til stedet og der er 3 skjul. Jeg kommer ind i det midterste og Miha går ud og gør klar med majs, mens jeg sætter alt mit grej op. For jeg ved, når jeg har sat mig, så kommer jeg ikke til at rykke med så meget som 2 mm med den stol. 

Jeg er spændt, jeg synes stedet er meget indbydende. Og tænker det egentlig er godt nok der ikke er blade på endnu. Og ligesom jeg tænker det, så kommer der 2 bjørne farende fra venstre ind foran mig. Mit hvert banker afsted. Får tændt kameraerne. Jeg har begge kamera oppe og min iPhone, som filmer nonstop, selvom det der en dårlig kvalitet. Min 24-70 mm kommer ikke så tæt på. Med min 100-500mm skifter jeg mellem at tage billeder og video. 

Kort tid efter de er ankommet, så løber de væk igen, men de er lige ovre ved skjulet til venstre for mig. Min iPhone kan lige nå at filme lidt i den vinkel. De er der i omkring 5 minutter, hvorefter de kommer tilbage til mig. De anser mig på ingen måder og de er så rolige og spiser en masse. Få gange kigger de op om de skulle få selskab. Det hele var bare så spændende. Tænk at så stort et dyr var lige derude foran mig og den anede ikke jeg var der. Jeg nyder at kunne se dyr i det vilde på denne måde. Efter præcis 39 minutter, så er jeg alene igen. Den ene bjørn var løbet væk, mens jeg havde travlt med at kigge på den bjørn der var tættest på mig. Og så løb den sidste væk ned bagved. 

Jeg sad tilbage og jublede. Jeg havde lyst til at synge og danse, men jeg lavede en stille sejrs dans, som I kan se inde i YouTube videoen nedenfor. Jubiii, jeg var GLAD!

Da Miha kommer og åbner døren, så springer jeg ud og giver ham et kram. Vi kørte tilbage mod gæstehuset, hvor jeg overnatter med Hugo på parkeringspladsen. Jeg aftale med Miha, at jeg skulle komme op på denne lokation igen. Så tager en 4+5 dag også 🙂 Super fedt!

Here billederne som jeg fik. Jeg er så glad for det lykkes at få denne oplevelse og nogle billeder 🙂

Dag 4 +5

Miha kører mig tilbage til samme skjul som dagen før med de to bjørne. Det går nemt nu med at sætte op. Jeg ved præcis, hvad jeg vil og kort tid efter sidder jeg stille i varmt uldtøj med et tæppe over mig. Tiden går og der sker ikke noget nogen af dagene. Og inden jeg ser mig om, så banker Miha på døren for at hente mig. 

Desværre var der ingen held og ved det andet skjul havde der heller ikke været aktivitet. Vi skal huske det er udenfor sæson og de ikke rigtig er kommet i gang endnu.

Men jeg føler mig taknemmelig over at have haft muligheden for at se dem og det lykkes. 

Miha holdt øje nogle dage efterfølgende, men ingen held og jeg kørte videre.

YouTube video

Jeg har samlet stemningerne fra min dage ved Slovenianbears som er endt med en lille video.

Praktisk info

De har 7 forskellige lokationer med 3-4 skjul hvert sted. Der er plads til 2 mennesker i hver skjul. Jeg havde det luksus og havde begge huller til mine 2 kameraer. 

Du er I sikkerhed inde i skjulene. Du bliver bragt og hentet i skjulet og må ikke gå udenfor på egen hånd. 

Det koster fra 180€ pr. dag. Og jeg betalte 180€. Det er ca. 1340 danske kroner. Men jeg ved ikke, hvad det koster i højsæsonen. Nogle vil sikkert tænke wow det er mange penge. Men når man begynder og regne på lønninger, kameraer, bil, diesel, mad, bygge skjul og den viden, de har til at tracke bjørnene. Så synes jeg faktisk det er fair nok. 

Miha har svaret hurtigt på alle mails og vi fandt hurtigt ud af hvornår. 

Han fortalte mig at 90% i Maj og Juni er fuldt booket. Juli har de 2 ugers ferie. Men ellers fra Juli til September er der stadig pladser frie – Så drømmer du om en oplevelse i deres skønne skove med bjørne, så skal der snart bookes. 

Der er et gæstehus, man kan booke sig ind i. Jeg valgte dog at sove i Hugo på parkeringspladsen. Og de var søde at give mig strøm 🙂 

Du kan læse mere og kontakte Miha via hjemmesiden slovenianbears.com

Selvom bjørnene ikke var så sammenarbejdsvillige alle dage 😉  så har det vært en positiv oplevelse. Dette var min første gang i et betalende skjul. Men tænker jeg skal finde et sted i Spanien – evt med fugle eller andet spændende. Så har du et godt fif til en sted, så skriv endelig nedenunder i kommentaren 🙂

Bjørne hilsner 

Anja

Du kan købe mine billeder HER