This is also available in: English

Endelig kom dagen, hvor jeg skulle ud og opleve vulkanen. Jeg havde ventet på dette øjeblik siden, den kom i udbrud!

Den 19. marts 2021 i Geldingadalur området startede vulkanen. Siden den dag har jeg gerne ville stå og opleve vulkan i virkeligheden. Og endelig blev det min tur.

Turen fra parkeringspladsen og op til hvor jeg stod det meste af aftenen, var en gå tur på cirka 4 km. Man kan jo diskutere om stigningen er stejl eller ej! Nogle synes det var nemt og andre vil synes, det var hårdt. Jeg var en af dem, der må stoppe op et par gange og svede med meget høj puls. 

Men det gør ikke noget at stoppe op, for så kan man lige vende sig rundt og kigge på den smukke natur, der er bagved en på vej op (god undskylding for en lille pause)

Jeg mødes med en belgisk gut Jeroen, som bor her på Island. Jeg kender ham fra mine tidligere islandske ture.

Han havde været ude ved vulkanen 16 gange før vores tur, og han har fulgt udviklingen med vulkanen og området. Det var spændende at høre ham fortælle om sine oplevelser.

Dronen blev sendt op og afsted 3 gange. Det kildede i maven og jeg var lidt nervøs. Men Jeroen havde givet mig nogle gode fif til, hvad jeg skulle gøre og ikke gøre. Men det var med stor glæde, hver gang den kom tilbage til mig 🙂

Jeg har lavet den her YouTube video med stemninger fra den 10. juni 2021 🙂 Der er både video fra land, men også en masse optagelser med dronen over og omkring vulkanen. Jeg må indrømme her, at jeg selv er glad for resultatet. Jeg håber I vil nyde de 4 minutter og se de optagelser, jeg har taget. Om muligt, så få det op på en stor skærm og nyde det!

Lad mig også lige dele nogle billeder taget fra 1 km afstand til vulkanen.

Og så skal vi da lige slutte af med lidt drone billeder 🙂

Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage til område og se hvordan vulkanen har udvilket sig. For allerede efter jeg var der den 10. juni, er der igen nogle af stierne, der er lukket, fordi de bliver oversvømmet af lavaen.

Heldigvis skal jeg ikke vente så længe på at komme tilbage. Min mor besøger mig i starten af Juli, hvor vi skal derud 🙂

Rullende varme hilsner
Anja

Relaterede blogindlæg

Årets fåresamling

Årets fåresamling

Aldrig har jeg hørt så meget mæææææh i mit liv. Og sikke en skøn oplevelse at være med til. Hvert...

læs mere