2020 er væk .. 2021 er i gang! Det er lidt underligt. Det har virkelig været et anderledes år – en rutsjebane på mange måder! Men hold da op der faktisk er sket meget, når jeg lige gennemgår mit år.
Det vidste sig det blev et år, hvor jeg skulle være mere ude af Danmark end i Danmark. Et år måtte jeg vende hjem før tid fra Spanien! Et år hvor jeg har set mere af Danmark til sammen på nogle måneder, end jeg har set på flere år. Det har været positivt. Det er et år, hvor jeg fandt ud, af vi havde elge og vilde heste i Danmark!
Det har været mere end et år, hvor jeg har været selvstændig og boet i en autocamper. Og jeg elsker det! Jeg har meget at lære. Jeg kastede mig ud i dette, da det føles rigtigt. Jeg lærer hver dag og vokser med tiden!
Det er et år, hvor jeg fik nogle nye fantastiske kunder.
Det er et år, hvor jeg begyndte at holde foredrag og det er super fedt, men desværre også mange foredrag annulleret.
Jeg var med i 3 podcast: SolopreneurCast, Millespeak’s podcast og Outdoor-Camping
Jeg skrev artikler til Campingbladet igennem året. Jeg kom i Alt for damerne / BT, Journalisten ringede og fik en opfølgning på livet på vejen. Fyens Stiftidende skrev 3 artikler, som endte i samme avis.
Det var også året, hvor jeg havde indbrudsforsøg i Bumle, men at den oplevelse heldigvis ikke satte sig fast og jeg stadig kan trille rundt og oversnatte frit uden at være bange.
Det er året, hvor jeg startede min Patreon Vanlife Lounge – det er en international medlemsside, hvor du kan støtte kunstnere fra hele verden (forfattere, musikere, fotografere osv.). Du betaler et månedligt beløb og bliver medlem af min Patreon Vanlife Lounge – der får du adgang til ekstramateriale, som KUN DU kan se som medlem. Læs mere HER
Jeg fik nye hobbyer. Bl.a. en drone, som jeg druknede efter 16 minutter. Og det med førte til, at jeg fik mig undervandsgrej.
Jeg fik også øjnene op på et andet niveau med at sidde i skjul og nyde naturen helt tæt på. Den ro naturen meget kliche kan tilbyde. Jeg vil i 2021 finde plads til flere af disse “tæt på naturen” oplevelser.
Det har været et år med op og nedture. Men jeg vælger at fokusere på de positive og se på 2021 med muligheder for vækst på mange måder. Noget vil jeg sige farvel til og andet vil jeg sige hej til! Nye projekter på vej!
Julen tilbragte jeg sammen med min Far på Agernæs havn, hvor den stod på en lidt alternativ julemenu – dog stadig med and, kartofler og sovs! Og vi rundede dagen af med en julefilm.
Jeg håber, at I alle kom godt ind i det nye år! Jeg tilbragte aftenen alene i Hugo ved broen i Middelfart, så Vikings, fotograferede Hugo, da der var et lille ophold i regnen, redigerede og spiste camper-mad – kørte ud i skoven midt på aftenen og sov 10 nødvendige timer. Ligesom jeg ønskede det. Jeg har nydt min ferie med at slappe af, ordne lidt praktisk og være i naturen.
Jeg er taknemmelig for jer alle, der følger med og støtter mig. Jeg håber, det bedste på jeres vej. 2021 er i gang! Jeg mærker det. Jeg er klar!
Godt rullende nytår herfra
Anja
– Topbillede af Hugo tog jeg i går og satte noget fyrværkeri ind i Photoshop. Det regnede og regnede, så fik lige nogle få billeder af ham i en kort opholdsperiode tidligere på aften, inden jeg trillede ind i skoven.
0 kommentarer